- Project Runeberg -  Leo Tolstoi og nutidens kultur-krise /
53

(1911) [MARC] Author: Christen Collin - Tema: Biography and Genealogy, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

53
bataljoner, hvor deres første nye blodvidne blev pint til
døde i august 1896. Over 1000 andre omkom af sult og
fattigdom og forvisning til usunde eller øde steder.
Da var det at Tolstoi greb ind og ved hjælp af sin
ven Tscherkov søgte at indsamle paalidelige oplysninger
fra Kaukasus. Men den kundskab, Tolstoi fik, var ’ ensidig
indhentet fra Verigins tilhængere, den forfulgte del af sekten.
Dertil kom, at den guddommelige kraft fremdeles var
saa virksom i profeten Verigin, at han fandt paa nye og
endnu strengere leveregler for sin flok. Dukoborerne burde
opgive brugen af alle redskaber, gjort af metal, fordi me
tal ikke kunde skaffes uden gjennem arbeide i gruberne.
Tolstoi søgte i et brev at vise Verigin, at der ikke i og for
sig var noget galt i at grave i jorden efter metaller, hvis
arbeidet gjordes frivilligt og ikke for livstid. Men Verigin,
hvem forvisningen gjorde overspændt, gik endnu videre.
Dukoborerne burde sætte sine slaver, nemlig hester og
hornkvæg, i frihed og holde op med at skjæmme jorden
ved pløining og gravning. Man kunde jo leve i et varmt
klima og lade naturen sørge for underhold. Som liljerne
paa marken. Ogsaa brug af klæder, andre end dem naturen
havde vævet, var igrunden umoralsk.
Disse lærdomme, som Verigin udviklede i breve, blev
senere skjæbnesvangre for en mindre del af de til Canada
udvandrede Dukoborer, som undertiden fulgte dem bog
stavelig, — lige til afskaffelsen af jordarbeide og af klær,
til den største forargelse for de blyge kanadiere. De nye
kolonister, som Tolstoi og Tscherkov, med broderlig hjælp
fra de gode kvækere, havde overflyttet til Kanada, blev til
en begyndelse noget af en skuffelse for sine venner 1. Hvortil
kom, at ogsaa den lille Tolstoi-koloni i England, som lededes
af den nu landsforviste Tscherkov, kom i indre opløsning
og strid. En af lederne blev sindsyg.
Ikke mindst Tolstois brevveksling med Virigin maa i
1 Tcherkov hævder dog (i den nye, Ilte udgave af The Encyclopædia
Britannica, at det overveiende flertal af Dukoborerne har klaret sig godt,
og at de i 1908 talte 8 000 mennesker (i Canada).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:10:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/leokrise/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free