Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
overspændte, blev mere og mere fast overbevidst om, at
hun havde ret, og at hans ideal var umuligt. Hun vilde
have ham til at handle fornuftig, udgive sine skrifter
som andre forstandige mennesker. Netop fordi hun holdt
inderlig af ham, vilde hun have ham til at være lig sig
selv. Han var blevet en del af hende selv, derfor vilde
hun have harmoni mellem sig og ham, mellem de to dele
af hende selv.
Jo ældre og jo mere sagtmodig han blev, og jo mere
hun blev vant til at styre og herske, desto mere trængte
hun ind paa ham for at faa ham til at handle fornuftig.
Hun skal endog have ærtet ham med hans inkonsekvenser.
Ogsaa hun!
Ogsaa Leo Tolstoi paa sin side har utvilsomt længe
haabet at vinde hende over til sit syn. Ogsaa hans
kjærlighed krævede harmoni. Men han var en stor psy
kologisk digter, som fra sin ungdom var opøvet i at sætte
sig paa andre menneskers plads og lade hver enkelt faa
beholde sin individualitet. Her kom kunsten (den kunst,
han næsten havde lært at foragte) ham til uventet hjælp.
Han var et geni, som havde rum for mange individuali
teter indeni sin egen. Og, som vi har seet af det brev, han
skrev til afsked allerede tretten aar før sin død, — han
gik med paa, at hun var den, hun var, og at hun aldrig
kunde blive som han.
Han var et geni, og hun var et saare fornuftig menne
ske. Hun havde aldrig som barn stillet sig op i vinduet og
overgivet sig til luften i den sikre tro, at hun skulde kunne
flyve, naar hun blot vilde det af al sin kraft. Det havde
Leo Tolstoi gjort som 7 eller 8 aars gammel gut. Han var
ganske vist faldt pladask til jorden og havde slaaet sig i
svime, men efter 18 timers søvn var han vaagnet op igjen
frisk som en fisk! Slig galskab havde Sofia Andréjevna
aldrig kunnet finde paa. Hun havde aldrig forsøgt det
umulige. Forskjellen var den, at Leo Tolstoi, geniet, havde
en heroisk eller stundom en titanisk livstrang. Han vilde
have himmel her paa jorden. Han vilde virkeliggjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
