- Project Runeberg -  Leo Tolstoi og nutidens kultur-krise /
62

(1911) [MARC] Author: Christen Collin - Tema: Biography and Genealogy, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

62
Gudsriket, det som østerlandske skrifter havde talt om,
her og nu. I vore dages Rusland. Han havde, som
geni, en grænseløs ærgjerrighed, ikke netop for sig selv,
men for menneskeheden, for verdensaanden. Gud, den
universelle godheds aand, maatte kunne gjøre godhedsriget
til virkelighed her paa jorden. Ellers var der ingen Gud,
ingen Godheds-aand, til i verden!
Geniet er mennesket med de store fordringer til livets
udvidelse. Det vil flytte menneskemagtens og den menne
skelige lykkes grænser, — hvad der ikke altid lykkes, ial
fald ikke før efter mange tragiske forsøg. Geniet har
bygget mangt et Babelstaarn, som straks er ramlet i grus;
det har taarnet Ossa ovenpaa Pelion for at stige op til
Olympen. Men Geniet har ogsaa planlagt de himmel
stræbende taarne, som staar. Det har gjort utallige chi
mæriske flyveforsøg, som førte til fald. Men ogsaa for
beredt de flyveforsøg, som nu lykkes.
Geniet har hævet dyret op til at bli menneske og
mennesket til undertiden at føle sig som en gud paa
jorden.
Leo Tolstoi hørte til de mennesker, som er født med
eventyrlige fordringer til livet. Menneskelivet havde for
ham ikke nogen mening, hvis denne verden ikke er gud
dommelig, — hvis mennesket ikke kan være med paa at
leve guddommelig. Han hørte til grænse-udvidernes
æt. Og som den, der rummede mange mennesker i ett
menneske, kunde han (efter mange kampe med sig selv) helt
ud forstaa og tolerere sin hustru. Men hun, Sofia Andréjevna,
den kloge og praktiske, en opofrende mor og en omsorgsfuld
hustru som faa, hun kunde elske og omhegne, men ikke
heltud forstaa og tolerere Leo Tolstoi.
Men om al verdens pressemænd og kritikere ynker og
beklager Sofia Andréjevnas skjæbne, vil hun kunne reise
sig i stolthed og tilraabe dem alle, med Klara Sang i Bjørn
sons OverÆvne«: I beklager mig da vel ikke, mig som
har gjort reisen sammen med jordens bedste mand!“
* *

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:10:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/leokrise/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free