Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
70
Romerstaten, som i nutidens Rusland, havde været tvungen
militærtjeneste, vilde de kristne sandsynligvis være blevet
udryddet allerede i det første aarhundrede eller trængt
tilbage til smuthuller. Men da de romerske legioner hel
digvis lige fra Marius’s tid blev rekruteret med hvervede
frivillige (undtagen i nødsfald, da der foretoges udskrivning
efter en forholdsvis übetydelig maalestok), kunde de kristne
i Romerriget, ligesom Quakerne i England og Nordamerika,
klare sig som borgere, selv om de ansaa det for en synd
at gjøre krigstjeneste.
Først i det fjerde aarhundrede efter Kristus traadte
de kristne i stort antal ind i den romerske hær. Men
samtidig blev ogsaa kristendommen i enkelte stykker
grundig omdannet. Den blev i nogen grad til en krigs
religion, delvis ved Apokalypsens og det gamle testamentes
hjælp.
Tør nogen sige, at Kristi kristendom og de tre første
aarhundreders, altsaa den oprindelige, autentiske kristen
dom, ikke har udrettet noget for fredssagen her paa jorden,
selv om den var ensidig og altfor yderliggaaende i sin
fredsvenlighed ?
Snarere kunde man fristes til at sige, at hvis ikke
yderliggaaende fredsvenner, lige fra Laotse og Buddha,
eller fra kristendommens stifter til de mahriske brødre og
Quakerne og Leo Tolstoi, havde vakt en glødende harme
overfor krigen, vilde vi endnu ikke paa lang tid havt nogen
freds-sag.
Det maa jo ikke glemmes, at den yderliggaaende freds
kjærlighed er vokset frem som en naturlig modbevægelse
mod store erobringsrigers brutale krigspolitik. Den ældste
kristendoms übetingede freds-religion (som man i vore dage
vilde brændemerke som forsvars-nihilisme“) kan neppe
historisk forstaaes uden som en vældig modvegt mod den
romerske imperialisme. De kristne, ligesom (til en viss
grad) Stoikerne før dem, vilde grundlægge et endda meget
større verdensrige end Alexanders rige og Romerriget,
nemlig Guds rige paa jorden — aandens rige i modsæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
