Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
71
ning til kjødets rige, fredens og broderkjærlighedens i mod
sætning til magtens og undertrykkelsens.
Paa lignende maade er Leo Tolstois store forsøg paa
en fornyelse af den oprindelige kristendom vokset frem
som en naturlig modbevægelse mod den russiske erobrings
politik og Stor-russernes drøm om et pan-slavisk verdens
rige. Mod den pan-slavistiske national-ærgjerrighed op
stiller den slaviske stammes største mand i nutiden, Leo
Tolstoi, den langt høiere og sublimere tanke om et kjær
lighedens og arbeidsomhedens Gudsrige paa jorden, en
gjenoptagelse af en gammel østerlandsk n utopi“, som har
sit udspring i menneskenaturens høieste evner og drifter.
Overfor den umættelige havesyge og den jordomfattende
herskelyst har der atter og atter hævet sig en langt høiere
form af udvidelses-drift, nemlig det enkelte lille menneskes
forsøg paa at omspænde alle væsener og tilværelsesformer
med sin lykketrang og livsvilje.
Man kunde fristes til at sige, at freds-drømmen eller det
verdensomfattende broderskabs tanke har sit udspring paa
toppen af de store verdensrigers høieste kultur-niveau.
Den er de antike erobrer-folks sarteste kultur-blomst.
Sammen med den græske videnskab og den græske kunst
er det altomfattende broderskabs tanke eller drømmen om
at fredens og kjærlighedens Gudsrige det for alle tider
klassiske resultat af mange aartuseners kultur-udvikling.
Dette element i kristendommen, som forøvrig ogsaa i
nogen grad fandtes i stoicismen, og som var længe forbe
redt baade i den østerlandske og den græske kultur, er
den dag idag ligesaa uovertræffelig «klassisk“ som den
græske kunsts vidunderligste marmorverker, eller den græske
videnskabs endnu den dag idag uomstødelige theoremer.
Det høiest tænkelige, som menneskenaturen kan naa
i retning af religiøs-etisk selvudvidelse, er for alle tider
dette, at det enkelte menneske omslynger (omend blot i
visse stunder og med en begrænset evne) alle væsener
med sin livsomsorg, — udvider sin menneskelige livsvilje
til en verdensvilje, — en vilje, som omfatter alle væseners
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
