Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
72
vel. Ingen mathematisk sætning staar mere klippefast end
den af en millionaarig livs-udvikling paa denne jord frem
voksede erfaring, at den høieste livsform, som noget levende
væsen kan naa i en enkelt, bestemt retning, er den alt
omfattende velvilje og forsorg.
111.
Høvdinge-naturer som Bjørnson og Tolstoi har, til trods
for en ufuldstændig kunskab om den gamle græske kultur,
opfattet, hvad Friederich Nietzsche, den lærde professor i
græsk, ikke har formaaet at se, nemlig at den altomfat
tende velviljes moral ikke er slave-moral“, men tvertom
de store gamle kultur-folks høieste hersker-moral. Det
menneske, som i selvudvidelsens store stunder vil alle
væseners vel, han bærer i sig en verdenshersker-vilje, -
noget af en verdensfaderlig omsorg og ømhed.
Stoicismens og kristendommens kjærligheds-moral er et
vidunderligt kultur-produkt, kanske det høieste resultat af
oldtidens store kulturblomstringer. Det er en udvidelse af
den høieste gamle kongelige moral, hvorefter kongen
eller landsfaderen var „folkets hyrde“, den som optog alles
livsvilje i sin vilje. Den dukker op i Kinas store tid, hos
Laotse, og til en viss grad hos Kungtse, i Indie.n hos Buddha,
en kongesøn ; den findes antydet i den tredje Mosebog
(kap. 19) og allerede i gamle ægyptiske skrifter. Mod ud
gangen af den store atheniensiske blomstringstid dukker
den op, ikke hos en slave, men hos en høvdingebaaren
natur af gammel høiadelig æt (eller, som man antog, af
den gamle kongeslegt), digter-tænkeren Platon. Og i sin
fuldt udfoldede form bestiger denne den høieste græske
verdenshersker-moral den romerske keiser-trone med Marcus
Aurelius, efterat den under hans første forgjænger havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
