Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
74
at tage ham paa ordet, naar hans aand vrider sig i krampe
trækninger, eller at behandle ham som en stor folkelærer,
naar han for at lindre sin sjælekval knuger og forvrider
sine og menneskehedens kjæreste tanker, som den legemlig
forpinte vrider et kjært smykke i sine hænder. Friederich
Nietzsche havde jo netop, som Schopenhauers elev, været
dybt gjennemtrængt af medlidenhedens moral. Om et men
neske, som kaster sig paa sygeleiet i ulidelige smerter,
søger at aflede følelsen fra det ømme sted ved at støde
hovedet mod væggen eller bide sin haand eller sin tunge til—
blods, — skal vi da slutte, at dette er for ham lykke og
livsglæde, det at bide sig tilblods eller rende panden mod
væggen? Og skal vi som lærvillige disciple af en original
aand søge at finde lykkefornemmelse i den samme selv
pinsel? Atter og atter har det jo hændt i historien, at
høitbegavede, men syge religiøse selv-pinere har fundet
troende efterlignere. Da Georg Brandes i en essay fra
1889, ud fra en for alle oprørstanker sjelden receptiv filo
sofisk naivitet, tog Nietzsches paradoksale aforismer høi
tidelig, og — efter tyske literaturhistorikeres sigende —
bidrog væsentlig til, at en stor del af det tyske literære
publikum ogsaa tog det høitidelig, som „aristokratisk radi
kalisme“ og som en aands-fornemmere filosofi end udvikl
ingslærens seminarie-visdom“, — da begik han efter mit
skjøn et overgreb, ikke alene mod sund sans, men ogsaa
mod den syge tænker. Det var nærsagt, som om han
fra et smerte-forpint menneskes paakalden af Satan og alle
helvedes kvaler vilde slutte til dette menneskes religion
og gjøre ham til en ny og original religionsforkynder. Den
udmerkede literatur-psykolog Georg Brandes, hvem vi
skylder saa mange skjønne billeder og saa megen ildhu,
tog sig en liden blund, medens aands-oprøreren saa med
store, nyfigne øine paa det kolossale nye aandsoprør: nUm
werthung aller Werthe!“
Som den sjælesyge ofte med en merkelig skarpsindighed
ved at finde en rationel begrundelse af fikse ideer, har
ogsaa Nietzsche under sin heroiske og i sin art storslagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
