Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
83
søgende tvils, mangestemmige kor og den evig ungdomme
lige kjærligheds- og hengivenheds-trangs tillidsfulde, svul
mende livstro, sunget frem af en enkelt-stemme
Kor.
Hvem er du med de tusene navn
fra de tusene tider og sprog?
Du var favn for vort evige savn,
du var haab under fortidens aag.
Du var dødsangstens nat-mørke gjest,
du var livsglædens solrige fest.
End dit billed vi vekslende danne,
end vi kalder ethvert aabenbaring,
og enhver holder sit for det sande, —
til det brister i kvalfuld erfaring.
Solo.
Aa, men vær, hvem du vil,
thi jeg ved, du er til
som det evige raab i min sjæl — det er dig!
efter retfærd og lys,
efter seir for det ny’s
aabenbarende magt, det er dig, det er dig!
Kor.
Da vi aldrig dit væsen kan naa,
har vi midlere tænkt os fra dig;
om aartusen blev alle for smaa,
og vi staar her igjen uden vei.
Solo.
Den, som lever i mig 1,
han behøver jo ei
nogle midler; jeg eier ham jo: det er dig!
Hvi bestemmer jeg orm
da min evigheds form?
Jeg tar ydmyg min lov; thi jeg ved, den er dig!
Var jeg værdig: et bliv! -
kom du magt, som er liv,
naar du vil, som du vil, — det er dig, det er dig!
1 Udhævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
