Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
88
hvor han ikke har saaet, er en menneskelig dvergform,
en misdannelse, en abnormitet; — fostret og næret af
unaturlige samfundsforhold.
Jeg har ovenfor gjengivet Tolstois filosofiske tankegang
frit og med de ord, hvori den efter nogle aars forløb
gjenopstaar i min bevidsthed, som en plante, der er saaet
som frø og har spiret under jorden. Hvis jeg har op
fattet Tolstoi ret, da er netop den ovenfor skisserede
tankegang hemmeligheden ved Tolstois egen livsførelse,
eller hans livskunst, — hans næsten asketisk nøisomme,
hjælpsomme arbeidsliv, som sin egen og alles tjener, hans
uovervindelige afsky for rigmandsliv og hans trang til at
stige ned til selve bunden af den sociale bygning,
fra dens øverste stokverk, og være med blandt de bæ
rende, opholdende kræfter, — en simpel «arbeidsmand
i Guds tjeneste“.
Og ud fra denne tankegang falder der et klart lys,
ikke alene over Leo Tolstois egen livskunst, men ogsaa
over et af de store hovedtræk i hans digtning. Den store
sindets ombøining eller omvendelse, som han beskriver i
næsten alle sine verker, er netop en bøien-tilrette af den
menneskelige livsvilje fra indsnævrende og over sig selv
krumbøiet egoisme til aaben og vidtfavnende altruisme;
fra partielt eller fuldstændigt parasit-liv til et guddom
meligt liv i verdens tjeneste. Eller fra ensidig for
brugende, fortærende liv til et ny-skabende og livs-for
øgende.
Det sunde og store i Tolstois tankegang vil kanske
træde klarere frem for os, hvis vi ser det udtrykt med en
anden og mere hjemlig klangfarve, gjennem forbindelse
med andre overtoner.
Bjørnson synger i det store digt til Johan Sverdrup,
lige ved begyndelsen af den største aandelige kamptid t
Norges historie:
En kamp-stor tid, — og vi er med!
Paa jord det største er: at være
hvor kræfter, som er stort igjære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
