Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
90
ganske vist en væsentlig side af skaber-arbeidet paa denne
jord, det demiurgiske“ arbeide, som gjør kaos til kosmos.
Godheden, den gjensidige hjælpsomhed, er endog den aller
vigtigste side af skaber-arbeidets fortsættelse, hvori vi er
wfremgangsviljens“ medkjæmpere. Men moraliteten er ikke
det hele fremskridts-arbeide.
Godhedens vekst er den mest uundværlige del af
kulturarbeidet, da den skaber en voksende harmoni mellem
de høieste kræfter paa denne jord, — gjør menneskeheden
mere og mere til et samstemmigt kor, — mindre kaotisk
og mere kosmisk.
Men ogsaa arbeide i videnskab og kunst, næringsliv og
politik, ja udviklingen af høiere og høiere selskabelig ad
spredelse og leg, hører med til den fortsatte skabelses
arbeide, og følgelig til udfoldelsen af det guddommelige
i vor natur. Saadan er den vesterlandske opfatning. Al
harmonisk sammenføining af kræfter, endog den sunde
legemlige vekst, er en del af det demiurgiske arbeide.
Medens Tolstoi ikke interesserer sig for Gud som
«skaber af himmel og jord“ (ikke engang i udviklings
lærens nye skabelses-beretning), men alene som godheds
aanden, den etiske selv-udvidelses aand, forherliger der
imod Goethe i „ Faust“ det vordende, som evig lever
og virker,“
das Werdende, das ewig wirkt und lebt“,
den altid nyskabende guddom (hvorom allerede skotten
James Thomson havde sunget, og den unge Kant skrevet
i nAllgemeine Naturgeschichte und Theorie des Himmels“),
hvis
unbegreiflich hohen Werke
sind herrlich wie am ersten Tag.
som det heder i Goethes „ Faust“.
Og Henrik Wergeland besynger i Skabelsen, men
nesket og Messias“ verdens guddom som den altid virk
somme, rastløs nyskabende verdens-kunstner, hvis høieste
lykke og sande liv er at skabe nye, altid fuldkomnere
verker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
