Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
93
Denne etiske pietisme, eller eksklusive værdsættelse af
en enkelt form af livsudvidelse, indeholder efter mit skjøn
nøglen til forstaaelsen af Tolstois noget ensidige forherli
gelse af netop det allerenkleste arbeide, og særlig haandens
arbeide. For ham, aands-arbeideren, den store digter, var
det at skure gulv og bære vand, sy sko og lappe klæder,
grave grøfter eller slaa græs et arbeide, som, fordi det
ikke svarede til hans høieste opøvelse og evne, netop
derfor var skikket som middel for etisk opøvelse. Han
gjorde dette slags arbeide af næstekjærlighed, for at spare
andre for at gjøre det, for at tage sin del af det (for ham)
tyngste arbeide.
Dette slags arbeide gav ham væsentlig (ialfald i begyn
delsen, da det gik tungt og klodset) en etisk arbeidsglæde,
medens hans arbeide med digtning gav ham kunstnerisk
arbeidsglæde, og derfor forekom ham at aflede livsviljen
fra det etiske.
Heri ligger den enkle forklaring af det forholdsvis
asketiske ved Leo Tolstois livskunst og hans paradoksale
domme over sin egen tidligere digtning og over en del af
den allerhøieste vesterlandske kunst. Al kunst, som især
giver kunstglæde, eller glæde ved æsthetisk livsudvidelse,
drager bort fra den etiske selvudvidelse og er derfor
übrugelig og forkastelig. Tolstoi er i dette stykke, især i
den senere del af sit liv, frygtelig logisk, navnlig i sin bog
om Shakespeare, hvorom der senere vil blive tale.
Intet viser bedre forskjellen mellem Tolstoi, især den
aldrende Tolstoi, og de med ham beslegtede naturer i den
vesterlandske verden end John Ruski n’s, den store
engelske kunst-moralists, krav paa, at arbeideren, ogsaa
dag-lønneren, skal have kunstnerisk glæde af sit arbeide
(ikke bare penge-løn). Gjennem den veltalende og dybt
medfølende protest mod maskinarbeidet som blot mekanisk
(især i dets mindre udviklede form, før den ypperste
maskin-arbeider blev en høit opøvet og anbetroet styrer
af yderst fine og ømfindtlige maskiner) blev John Ruskin
en banebryder for den nyere og nyeste kunstindustri, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
