Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
94
fornyede glæde ved haandens arbeide, i modsætning til
maskin-arbeidet. Og det er værd at lægge merke til, at det
netop var ud fra sit dybt etiske, eller etisk-religiøse, syn paa
kunsten, at Ruskin naaede frem til dette (ganske vist en
sidige, men alligevel epokegjørende) krav: enhver arbeider
skal være noget af en kunstner. Og kunst, siger Ruskin,
er ethvert arbeide, som giver glæde under udførelsen.
Saadan var Ruskins opfatning af det at være en ar
beider i Guds tjeneste. Forskjellen fra Tolstois opfatning
er saa meget merkeligere, som Ruskin følte en dyb sym
pathi med Tolstoi og betegnede ham som sin efterfølger.
Ved at indskrænke det guddommelige i menneskets
natur alene til det etiske (medens den kunstneriske og øvrige
skaber-drift trænges i baggrunden) gjør Tolstoi det gud
dommeliges begreb altfor snævert. Hos Ruskin derimod,
for hvem det etiske og det kunstneriske hører uadskillelig
sammen, mindes man stadig de gamle Helleneres tvilling
ord, den eiendommeligste ord-dannelse i det gammel-græske
sprog, kalokagathos, skjøn-og-god“, eller kalokagathia,
«skjøn-og-godhed“. Disse to begreber var ét.
Mod Tolstoi kunde man desuden indvende, at selve
altruismen, næste-hjælpen, blir fattigere i sine virkemidler,
naar man alene kan hjælpe andre mennesker til det sande
liv ved at hjælpe dem til etisk livs-udvidelse, og ikke til—
lige til økonomisk, politisk, kunstnerisk, videnskabelig og
seJskabelig livsudvidelse. Det blir ikke saa let, selv for
en Tolstoi, at glæde andre mennesker, hvis ogsaa disse
vænner sig til at ville yde og slet ikke nyde. Den maade
holdne materielle nydelse, ligesom nydelsen af kunst og
leg, er jo produktiv, forsaavidt den gjør mere skikket til
arbeide. Selve det etiske liv vilde i længden blive blodfattigt
ved at isoleres fra de øvrige former af sund livs-berigelse.
Leo Tolstois ensidighed træder klart frem ved sammen
ligning med en harmonisk vesterlandsk aand som Bjørn
son, med hans voksende kjærlighed til nutidens videnskab
og hans næsten barnlige glæde ved menneskets erobring
af naturkræfterne ; — hans elektriske lys- og mølle-anlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
