Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tolstoi og Nietzsche.
Men endnu interessantere end den negative side ved
Leo Tolstois religiøse forkyndelse er dog hans posi
tive fromhed. Til denne vil jeg derfor vende tilbage og
forsøge at fremstille, hvorledes den opstod, denne hans
store religiøse krise (1879—81), som danner et vende
punkt i hans eget liv og kanske i den russiske nations, og
i sine virkninger føles som noget af en jordrystelse over
en stor del af den beboede verden.
Hans religiøse krise opstod, saavidt jeg kan se, derved
at Tolstoi, som saa mange af hans oplyste landsmænd,
naivt optog i sig netop de mest sensationelle og yderlig
gaaende tankeretninger i den vesterlandske verden, omtrent
som man i Rusland først og fremst læser de mest sensa
tionelle, de mest aparte vesterlandske skuespil og romaner.
Hvad man lettest hører i det store russiske skogland af
Vest-Europas tale, er de mest høirøstede ord, de mest
grelle og „vovede“ meninger, — som naturlig kan være.
Det samme er tilfældet ogsaa hos os. Og om en russer
reiser i Vest-Europa (dette gjælder forøvrig alle reisende),
er det vel først og fremst det mest sensationelle, han
lægger merke til. Saaledes, tror jeg, gik det til, at Tolstoi
muligens allerede paa sin reise i Vest-Europa (eller i hvert
fald senere, fra sommeren 1869) fik en overordentlig levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
