Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
samme progressive paralyse, alligevel i sin digtning blev
altid mere og mere nedtrykt og fortvilet, han som i sin
ungdom, ialfald stundimellem, havde været saa lystig, gjør
det forøvrig tvilsomt, om professor Ostwalds aandfulde
forklaring er i alle stykker fuldstændig. Muligens kan dog
modsætningen mellem de to forfatteres sindstilstand bero
paa, at Maupassants tilfælde var mere kompliceret, og at
hans brug af narkotiske midler i sin eftervirkning frem
bragte frygtelige reaktioner af depression. Herom kan
alene sagkyndige psykiatrikere dømme.
Leo Tolstoi, den høifornemme russiske greve, gik en
ganske anden vei for at overvinde Schopenhauers filosofi
end ætlingen af den polske adel. Tolstoi, som var stor nok
før, — millionær, lykkelig familiefar og verdensberømt for
fatter (hvad Nietzsche i sin store forfatter-tid endnu ikke
var), valgte ikke selvophøielsens, men selvydmygelsens vei.
Han gik sagtmodig, og samtidig ikke uden stor gløghed og
praktisk sans, i lære hos den almindelige fromme russiske
bonde.
Leo Tolstoi søgte og fandt en vei, som ikke blot en
adelsmand, men hvermand kunde gaa. Til at finde denne
vei var han forøvrig forberedt gjennem sin ungdoms be
geistring for Rousseau og gjennem sin tidligere digtning.
Vi maa derfor et øieblik dvæle ved de store hovedtræk i
Tolstois menneske-skildrende digtning.
Hans menneskeskikkelser er, kan man sige, organer
for det store russiske bondefolks hævning. Ogsaa heri
ligger en paafaldende lighed med Bjørnsons stilling i Norge,
— for en stor del ogsaa i Danmark. Intet viser bedre
Tolstois centrale stilling som den russiske ny-renaissances
mest repræsentative menneskeskildrer end dette store
hovedtræk, at han uvilkaarlig, ligefra sin tidlige ungdom,
stiller den russiske bonde, som arbeidsmand og soldat, i
en overordentlig kjærlig belysning. Tolstoi følte det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
