Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
109
der sine fantasi-børn i forveien for at finde veien. Hans
største digtning, fra w Krig og fred“ af, er — som det synes
— et væsentligt led i hans mægtige befrielseskamp over
for Schopenhauers filosofi. Han kjæmper ikke blot for
bondens hævning, og derigjennem for Ruslands. Han kjæm
per for sit eget liv. Han prøver sig frem gjennem lidel
sens, fortvilelsens og den store sinds-ombøinings trange og
steile passer, — om der skulde være nogen vei til frelse
og frihed. Da han staar paa sin digtnings høieste høide,
efter at have skrevet w Krig og fred“ og Anna Karénjina“,
da er han ogsaa fuldt moden for sit eget store religiøse
vendepunkt. Den peripeti, eller det store omslag, han atter
og atter har prøvet paa sine fantasibørn (dem han gav liv
af sit liv), blir han nu nødt til at prøve for fuldt alvor paa
sig selv. Hans eget liv blir fra nu af, fra femti-aarsalderen,
hans egentlige [digt. Før var han en yngling, som levede
sit væsentligste liv i sin digtning, i en drømmeverden, hvor
han lod andre leve i sit sted. Nu er han en fuldvoksen
mand, som lever livet for egen regning, sætter sig selv ind
som indsats, i den store peripeti.
Hvilken forblindelse, hvilket trangsyn hos de literatur
kritikere, som ikke har kunnet se, at han ogsaa her —
ialfald i et tiaar eller mere, før han blir virkelig gammel,
— er den samme store digter som før, — om ikke større.
Skulde det kanske være mindre at digte i livets eget
billed-sprog end i fantasi- og ord-billeder? Man kunde
tvertom fristes til at sige, at Tolstois store fortællinger er
som udkast og skisser til hans livs største digt, — ud
arbeidelsen af hans egen livskunst.
Hvori bestod da den levekunst, hvorved Tolstoi over
vandt Schopenhauers vilje til at dø? Hvad der hjalp ham
i hans yderste nød, var hans lige fra ungdommen opar
beidede sympathi for den russiske bonde, en sympathi,
der, som før nævnt, i grunden var et udslag af den stolte
og patriotiske adelsmands nationale selvopholdelsesdrift,
trangen til at hæve og gjenreise sit folk. Naar han saa,
at verdens vismænd fandt, at livet ikke havde nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
