Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
vellet er en udstrømning, svarer til Kinesernes Tao og
Hinduernes Brahma, i nogen grad til Hegels Weltgeista,
og til Dukoborernes Gud i den menneskelige aands tempel.
Paa de forskjelligste steder af jorden syntes kulturmen
nesket gjennem en lang udvikling at være naaet frem til
væsentlig den samme livsanskuelse. De russiske bonde
protestanter var i virkeligheden bærere og bevarere af en
gammel religiøs kultur-skat, der for Tolstoi var som en
underfuld selvlysende juvel, for hvilken han vilde sælge
alle andre skatte, fordi den indeholdt de vises sten og selve
livets eliksir.
Det store russiske bondefolk frelste Tolstoi fra Schopen
hauers dødsfilosofi, — saa har han vel selv følt det. Efter
Schopenhauer skulde menneskene, naar de vaagner av be
rusningen, føle livsglæden som et bedrag og anse selvmord
for den høieste livskunst. Men faktisk lever der rundt
omkring mig — tænkte Tolstoi — millioner af bønder, der
som regel er nøgterne, og som endog efter sin opvaagnen
fra en rus gaar rolige og tilfredse til sit arbeide. Og disse
nutids-bønder bærer paa en gammel livskunst, som har
hjulpet millioner efter millioner af kinesiske og hinduiske
bønder og vismænd.
Det er værd at lægge merke til, at Tolstoi paa en
maade naaede frem til sit religiøse standpunkt ved at
bygge paa erfaring, millioners erfaring. Den tro, som gjør
den russiske bonde levedygtig, trods armod, undertrykkelse
og sygdom, den tro har staaet sin prøve.
Gjennem denne tankegang var Tolstoi inde paa en
virkelig videnskabelig opfatning af religionernes rolle, men
det var ikke hans, digterens, sag at forfølge denne tanke
gang frem til fuld videnskabelig klarhed.
De gamle folke-religioner maa fra kulturvidenskabens
synspunkt betragtes som psykiske livs-organer, afpasset
efter bestemte historiske vilkaar og sanktioneret af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
