Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
122
over, er han overbevist om, at den vil drages ned i fosse
dybets afgrund. Fra den mands synspunkt, som staar tilrors
paa et saadant skib, og som fremfor alt trænger drivkraft
for at kunne redde utallige menneskeliv, rettes naturligvis
al opmerksomhed mod den side af kunstens og videnska
bens væsen, som en saadan mand har brug for. Viden
skaben blir den aandsmagt, som iler foran og opdager
nyt land, og kunsten hjælper den store mængde til at faa
øie paa dette forjættede land i det fjerne og fylder dem
med dragende syner og sterke længsler efter at naa det.
Naar man forsøger at sætte sig paa den store digters
og menneskevens eget synspunkt, blir der noget over
ordentlig gribende ved hans definition af kunstens væsen
og opgave, tilkjæmpet gjennem femten aars lidenskabelige
søgen. Og der blir noget rørende ogsaa ved hans stren
geste domme over nutidens „ falske kunst“ og „falske viden
skab“, nemlig den kunst og den videnskab, som staar der
bortvendt og utjenstvillig overfor hans nødraab, eller som
endog arbeider i retning af at trække hans dyrebare men
neskeladning nedover, mod afgrunden.
Tolstoi ser i denne merkelige bog vistnok blot en del
af kunstens og videnskabens væsen. Men hvad han ser,
det ser han ualmindelig intenst og klart. Og jeg tror det
vanskelig kan benegtes, at den kunst og den videnskab,
som hans store, syge fædreland nu har brug for, det er
netop den kunst og videnskab, som han har defineret, —
den, som arbeider i forbund med menneskekjærlighedens
og hjerterenhedens religion. Om kunst og videnskab i
Tolstois fædreland — og muligens ogsaa andensteds — for
en stund glemte alt andet for at vie sig alene til denne
store religiøse opgave, da vilde den rent kunstneriske dyg
tighed neppe komme til at lide ved denne ensidighed. Thi
hvor kunsten gribes af tidens sterkeste livsbehov, der vil
den blive mest levende, mest kraftfyldt.
Ensidigheden ved Tolstois kunstopfatning er en ensidig
hed, som er naturlig for det land og den tid, hvori han
lever. Sandsynligvis vil denne hans bog om kunstens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
