Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
124
ikke formaaet at føle andet end «uvilje og kjedsommelig
ned“ den første gang, han læste «Kong Lear“, Romeo og
Julie“, «Hamlet“ og Macbeth“. W I lang tid kunde jeg«
— siger Tolstoi — ikke tro paa mit eget indtryk, og i
løbet af femti aar har jeg, for at prøve mig selv, gjentagne
gange taget fat paa at læse Shakespeare paany, i enhver
overkommelig form, paa russik og engelsk, og paa tysk i
Schlegels oversættelse, som man havde raadet mig til at
gjøre“ „Altid med de samme følelser: afsmag,
kjedsomhed og forbløffelse eller følelse af forvirring. Nu,
før jeg skriver denne fortale . . . har jeg som en gammel
mand paa fem og sytti aar atter læst hele Shakespeare“
og resultatet? Resultatet er, at Tolstoi er kommet til den
faste, den for enhver tvil befriede overbevisning, at
Shakespeare ikke alene ikke er et stort geni, men «ikke
engang en middelsgod forfatter“. Tolstoi søger at bevise
denne merkelige dom ved en advokatorisk gjennemgaaelse
af «Kong Lear“, men beviser blot, at selv en stor digter
kan se uforstaaende paa en endnu større digters arbeide.
Noget lignende har jo hændt adskillige gange før, og
forklaringen er den, at forskjellige mennesker læser den
samme forfatter i hver sin subjektive udgave. Især er
digterne, navnlig de store digtere (som ellers vilde være de
bedste literatur-kritikere og gjøre os andre overflødige) ud
satte for uvilkaarlig at omdigte det verk, som de læser.
Det er neppe mulig at forklare sig Tolstoi’s dom under
nogen anden forudsætning end den, at Tolstoi aldeles ikke
har læst Shakespeare, — endskjønt han har gjennemgaaet
alle hans verker fra perm til perm. Han har alene læst
sin egen uvilkaarlige omdigtning eller forvanskning. Paa
lignende maade som Henrik Wergelands modstandere, som
Welhaven og I. P. Collett, mænd med fint udviklet øre
for poesi, ikke kan have læst den Wergeland, som vi nu
alle kjender; de har læst ham gjennem «farvede briller“,
som man pleier at sige, eller med en farveblind opfatning.
Dette er ikke mere forunderligt end at fjeldlandskaber,
som vi nu alle finder skjønne, gjennem hundreder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
