Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 6. En af verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
135
andre store digteres liv, har der været en tid, da han i
særlig heftig grad grebes af kampstemning overfor et af de
store samfundsonder, den dobbelte kjønsmoral, og ud fra
denne stemning digtede et af sine mægtigste digterverker,
B Det flager i byen og paa havnen“, og glimrende skuespil
som „ Kongen“, Det ny system“ og „ En hanske“, foruden
nOver ævne“, som tilhører den samme vældige kamptid i
Bjørnsons liv. Men intet viser bedre denne digters used
vanlige harmoniske natur og sky for alle former af blind
fanatisme, end at han selv i dette tidsrum ikke følte sig
draget til nogen mørk og livssky eller legemsfiendtlig
asketisme. Især i »Det flager“ er den etiske kampstem
ning forenet med det mest sprudlende humør og den gla
deste latter.
Det mere eller mindre puritanske element i saa mange
af de store digteres og billedkunstneres verker, ligefra
Odysseen (som efter en genial-excentrisk engelsk forfatter,
Samuel Butler, maa være skrevet af en dame!) og de græ
ske tragikere til Ibsen og Tolstoi, — dette puritanske drag
faar maaske sin rette historiske belysning, naar vi ser det
som de store kunstnernaturers altfor voldsomme og liden
skabelige udrykning til kamp mod samfundets sygdomme.
Der er to stadig tilbagevendende fænomener i
verdenshistorien, netop indenfor den historiske tid,
som øiensynlig hører uløselig sammen, og som i forening
frembyder en historisk gaade, som hidtil neppe har været
løst. For det første ser vi stadig, at det, som man kalder
«sedernes fordærvelse“, hensynsløs havesyge, magtsyge,
nydelsessyge, udfolder sig særlig frodig netop sammen med
de store kulturblomstringer, som i renaissancens Italien,
Frankrige og England, eller i nutidens store kulturbyer.
Paa den anden side ser vi en række af store religiøs
etiske modbevægelser, som trods sin ensidighed og ofte
umenneskelige strenghed dog i mange stykker har vist
sig frugtbare og livsgavnlige, og som ialfald for en stor del
synes at have havt sit udspring i et dybt socialt livs
instinkt. Vi kan ikke tænke os den gamle græske kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
