Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 6. En af verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
145
til dem, som er ifærd med at flytte menneskehedens telt
stænger fremover mod en ny leirplads.
Vor sympathi og beundring for de store og steile
idealister maa dog ikke gjøre os blinde for det tragiske
element i nutidens, som i fortidens, store puritanske refor
mationer, deres ofte næsten umenneskelige haardhed i at
dømme og fordømme, og deres ofte altfor vidtdrevne, del
vis kulturfiendtlige askese.
Den fanatisk strenge dom, som Leo Tolstoi i flere af
sine skrifter fælder ikke alene over det meste af nutidens
digtning og billedkunst, men ogsaa over Shakespeare og
Beethoven, er skikket til at virke yderst irriterende paa
den almindelige kunstelsker, men ogsaa foruroligende og
forvirrende paa dem, som elsker Tolstois egen store kunst.
Hvorledes er det muligt, at en saa stor og saa utvilsom
digter-natur, samtidig saa begavet ogsaa i musikalsk hen
seende, har kunnet forkjetre nogle af de største kunstnere,
som nogensinde har levet? Dette spørsmaal, dette problem,
blir ikke mindre urovækkende og pinefuldt forvirrende,
om vi erindrer, at noget lignende eller nærsagt ganske det
samme hændte en af den græske oldtids allerstørste
kunstner-begavelser, ogsaa han, lig Tolstoi, samfunds
reformator og i visse stykker en af menneskeslegtens bane
brydende aander, — nemlig Platon. Platon, arvtageren
af det gamle Hellas’s samlede kulturskat, alle musers ynd
ling og den af guderne høiest benaadede af alle, — Platon
gik i grunden endnu noget videre end Tolstoi. Han for
kastede ikke alene Grækenlands største digtere, Homer og
de store tragikere; han forkastede dem med selvovervin
delse og smerte, ikke fra et rent æsthetisk, men fra et
etisk og religiøst standpunkt; han fordømte hele digte
kunsten, med undtagelse af den religiøse lyrik, — han som
dog fra sin ungdom som faa andre havde elsket Græken
lands store digtning og drukket dybt af dens kilder, og
som selv, i sine filosofiske dialoger, skabte en ny og epoke
10 — Collin: Leo Tolstoi.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
