Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 6. En af verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
146
gjørende form af dramatisk digtning. Ogsaa overfor mu
siken var han mindst ligesaa fanatisk streng som Tolstoi,
idet han fordømte al lidenskabelig musik og al udelukkende
instrumental musik, altsaa netop den nye, epokegjørende
musik-form, som paa hans tid sandsynligvis endnu var i
sin slyngelalder ; i sin ideal-stat vilde han endog indføre
forbud mod fabrikationen af et „karaktersvækkende“, til
blødagtighed indbydende instrument som fløiten!
Disse to typiske og for alle tider forbløffende puritanske
angreb paa nogle af den gamle og den nyere tids ypperste
kunstverker, fra to første-rangs kunstneres side er, efter mit
skjøn, skikket til at danne et af udgangspunkterne for et
forsøg paa at løse en af verdenshistoriens store gaader.
Nemlig spørsmaalet om de store puritanske og asketiske
reformatorers egentlige rolle og plads i verdenshistorien.
Platon og Leo Tolstoi staar jo ikke alene med sit fientlige
forhold til hele den verdslige kunst. Kristendommen stil
lede sig, især i den første tid, i et lignende kampforhold
til den gamle kunst. Protestantismen udjog for det meste
middelalderens og renaissancens billedkunst fra kirkerne,
og puritanismen i England gjorde for en meget stor del
den gamle blomstrende engelske musik landflygtig, saa Eng
land fra den tid af, istedenfor at være et af Europas førende
lande i musiken, blev mere og mere et næsten musikfattigt
land, eller ialfald tabte sin ledende stilling. Og den samme
puritanisme, som dog blev af en saa epokegjørende betyd
ning i andre henseender, stængte Shakespeares skueplads
og bidrog væsentlig til at forvandle det glade England“ til
det alvorlige, forholdsvis tunglyndte og ialfald paa hviledagen
glædefattige England.
Enkelte mennesker vil maaske have saare let for at tage
sit parti og simpelthen fordømme alle tiders kunst- og
glædesky puritanere (ligefra Platon til Tolstoi) som livs
fiendtlige asketer og dermed anse problemet for løst. Andre,
som staar paa den modsatte side, wpietisterne“ nemlig, vil
tvertom i det store og hele give puritanerne ret. Men
begge disse partier overhugger knuden uden at kunne løse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
