Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 9. Krigen en naturnødvendighed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Vi kjender krigen. Paa et halvt aar at ødelægge,
hvad der har kostet tyve aar at bygge op med
anstrengelse, taalmod og geni, — det er altsaa dette, som hindrer
os fra at synke ned i den krasseste materialisme.“
„Vi har seet krigen. Vi saa menneskene blive til dyr,
vi saa dem, som ellevilde, dræbe for morskabs skyld, eller
af frygt, eller for at være karslige. Vi saa dem skyde ned
harmløse stakkarer, som de traf paa landeveien, og som
vakte mistanke, fordi de var bange. Vi saa dem dræbe
lænkehunden, som stod bunden foran sin herres dør, for
at prøve en ny revolver, — eller kjør, som laa i græsset,
for at løse skud og for morro. Det er dette, som skal
redde os fra den krasseste materialisme.“
„Trænge ind i fremmed land, myrde manden, som
værger sit hjem, fordi han ikke bærer uniform, brænde
fattige folks huse, sønderbryde møbler, plyndre
vinkjælderen, voldføre kvinder og levne efter sig hungersnød og
kolera. Dette er det, som skal hæve os op over den
krasseste materialisme.“
Overfor Moltkes ord om krigen anfører Maupassant de
ord af Victor Hugo, hvori krigen sættes paa
anklagebænken. Den menneskelige civilisation holder dom, og
klageren er hele menneskeheden, alle folkeslag, som
forstaar, „at en forbrydelse blir ikke mindre ved at forøges
til det kolossale; hvis det er en brøde at slaa ihjel, kan
det at slaa ihjel mange neppe være nogen formildende
omstændighed; og hvis det er en skam at stjæle, kan det
ikke blive en ære at gjøre indbrud og røve helt et land. Lad
os vanære krigen,“ roper Victor Hugo.
Men siden den tid har man af Darwins lov om
kampen for tilværelsen søgt at uddrage den lære, at krigen
er naturnødvendig. Den er nødvendig, siger man, for det
naturlige udvalg. Og Maupassant, som brændemerker
krigen, havde selv ingen tro paa, at den kunde afskaffes. „Vi
er og blir dyr, og driften er vor herskerinde,“ stønner
den syge digter.
Troen paa krigen er blevet en del af den nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
