Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 10. Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tag alle nationers flag vaiede, og hvor palmer og blomster,
billedstøtter og springvand og musik fra hundreder af
instrumenter og menneskelige struber indbød til en fest for den
frie væddekamp mellem alle nationers arbeide og kunst, —
en fest for verdens-freden og for et nyt væddelegens
forbund mellem alle jordens folk.
Vistnok var der dengang, som altid, nogle som gjønede
og gjorde nar af det hele, med vittighedsbladet Punch i
spidsen. Men indenfor den demokratiske frihed maa der jo
ogsaa være plads for narrens gamle frihed, til at sprøite
koldt vand paa vor begeistring. Værre var det, at Carlyle,
„profeten fra Chelsea“, lod høre ildevarslende ravneskrig,
som blev hæsere og hæsere, fra Past and Present i 1843,
til Latter-Day Pamphlets i 1850. Aldrig havde nogen stor
historiker og tænker seet saa mørkt paa England og paa
nutidens kultur som Carlyle i dette sidstnævnte verk, som
udkom lige forud for den store verdensudstilling og netop
samtidig med at England aabnede sine havne for alle
nationers frie handel paa lige vilkaar.
Men Carlyle var dyspeptiker, kunde man sige; hans
humør var formørket af en usedvanlig slet fordøielse[1]. Og
da er det jo let forklarligt, at man ser alting i en tungsindig
belysning. De fleste Briter var vel dengang tvertimod
tilbøielige til at se lyst paa verden, da der netop ved aar 1850
var begyndt en ny økonomisk opgangsperiode, som lovede
(og virkelig ogsaa bragte) den britiske industri og handel
et opsving som aldrig før.
At frihandelens ikrafttræden begyndte netop samtidig
med en ny økonomisk opgangstid, og at denne blev i en
overordentlig grad forsterket ved de kolossale guld-fund i
Kalifornien (1849) og Australien (1851), — denne lykkelige
konstellation bidrog kanske endda mere end den religiøse
vigsel og velsignelse fra fredsapostlernes læber, til at
frihandelens indførelse føltes som en fest. Det var, som om en
høiere styrelse tillod guidet at stige op fra jordens urgamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
