Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 10. Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskealder, hvori fredsbevægelsen har vokset sig sterk, har
militarismen og de militære udgifter vokset endnu sterkere.
Medens alle hvide folk officielt bekjender sig til
fredssagen, er de samtidig ifærd med den største jord-erobring
og den mest kolossale undertrykkelse af andre folkeslag,
som historien kjender.
Spørger man, hvad der er hovedaarsagen til den sidste
menneskealders hurtig voksende militarisme, da kan der
med sikkerhed svares, at den europæiske jord-erobring,
eller de hvide folks deling af de farvede folks lande, er
den vigtigste aarsag. Og det er utvilsomt, at man søger at
faa udgifterne refunderet fra de brune, sorte og gule
menneskers arbeide og fra deres landes natur-rigdomme.
Militarismens vekst, selv i de Forenede Stater under
fredspris-vinderen Roosevelts præsidium (ja netop i hans
regjeringstid), side om side med fredsbevægelsens vekst,
maa staa som en gaade for den, som ikke lægger merke
til den store historiske proces, som foregaar lige for vore
øine, omend paa saa lang afstand, at vi saa at sige ikke
kan se den uden gjennem kikkert: de hvide folks
kommercielle undertrykkelse af jordens farvede befolkning og
interessestriden angaaende delingen af byttet.
Denne interessestrid er allerede nu den vigtigste
bevæggrund i stor-politiken. Det er den, som er drivfjæren
i de nye og merkelige sammenslutninger mellem stormagter,
som aftalen mellem England og Tyskland af 16. oktober
1900, efter stormagternes fælles og vel-forligte blodhevn i
Kina, eller det 10-aarige forbund mellem England og Japan
af 30. januar 1902, eller den „hjertelige forstaaelse“ (entente
cordiale) mellem England og Frankrige.
Saalænge den europæiske jord-erobring endnu ikke har
stødt paa uovervindelig modstand, vil militarismen
sandsynligvis snarere tiltage end minke, selv om en del af
udgifterne ved en cut-throat konkurrance mellem nationerne,
som mellem individerne, vil kunne indspares ved store
trustdannelser.
Men den tid vil uvægerlig komme, da den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
