Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et liberalt russisk tidsskrift (som udgives i Stuttgart), at
skogselskabets direktør, Bezobrazoff, havde formaaet selve
den russiske keiserfamilie til at tage aktier for mindst 2
millioner rubler, ved at forespeile dem guld og grønne
skoger. En art jobbe-spekulant skulde altsaa, hvis denne
ikke helt usandsynlige beretning er sand, ved sin egen og
statholder Alexejeffs paagaaende griskhed, have fremkaldt
en af verdenshistoriens epokegjørende krige; en krig, som
af en tysk historiker[1] betegnes som den vældigste, Asien
nogensinde har seet; og som i en tidlang kostede de to
krigførende magter henved 5 millioner kroner daglig, og
hvor antallet af døde og saarede, ifølge Times’s
korrespondent i Tokio, beløb sig til henved en halv million
mennesker (487 535).
Men ogsaa i dette tilfælde, som ved Boerkrigen, har
utvilsomt stridende handelsinteresser ikke været den eneste
krigsaarsag, men virket sammen med politisk og national
ærgjerrighed og med en art religiøs tro paa den russiske
stammes verdens-mission. Achille Loria vilde vel fra sit
standpunkt sige, at de merkantile interesser har taget de
religiøse og national-politiske følelser i sin tjeneste. Men
der er neppe nogen grund til at tro, at det til enhver tid
og hos ethvert folk er de økonomiske drifter, som er de
altoverveiende. I mange tilfælde er vel flere faktorer
omtrent sideordnede.
Endskjønt denne, ligesom den foregaaende essay, gaar
ud paa at fremhæve det militaristiske element i den
nuværende verdenshandel, maa jeg dog samtidig hævde, at
verdenshandelen (eller den økonomiske vindelyst) ikke paa
langt nær kan belastes med den hele skyld for nutidens
kraftforødende militarisme. Det viser sig mere og mere
klart, at ogsaa den nuværende form af nationalisme
(hvorved jeg forstaar en forening af nationalfølelse med en
art grov religiøs stammefølelse) indeholder et sterkt
militaristisk element.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
