Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt vederlag fra landstrækninger i det inderste af Afrika,
som er mindre sunde og langt mindre frugtbare?“
Statsøkonomen John A. Hobson (i „Imperialism“,
1905) er af samme mening og fremholder, at enkelte
indflydelsesrige personer og grupper af personer benytter
statens militære magt og civile embedsmagt til at fremme
foretagender, som er ulønsomme for den britiske nation.
Den samme forfatter fremhæver, at den tid uvægerlig
vil komme, da lande som Indien og Kina selv vil
frembringe, hvad de trænger af fabrikvarer, saavidt billigt, at
Europæere ikke i længden vil kunne konkurrere.
Selv om dette ikke paa lang tid vil gjælde alle slags
varer) — saa meget er sikkert, at Europæerne ikke for alle
tider vil kunne beholde sit kolossale forsprang.
For afsætningen af Europas voksende overskud af
fabrikvarer vil den økonomiske lov gjøre sig gjældende, som
kaldes „loven om aftagende udbytte“. Ja, den har
allerede begyndt at virke, dels paa grund af voldsom
konkurranse mellem de hvide nationer (hvoraf flere og flere
vil lyksaliggjøre de farvede folk med sine fabrikvarer), og
dels fordi fabrikindustrien begynder at blomstre frem ogsaa
i de andre verdensdele; for en stor del som en følge af
kapitalernes overflytning fra Europa.
Loven om det aftagende udbytte ytrer sig ikke mindst
paa den maade, at verdenshandelens voksende
driftsomkostninger (militærudgifter i første række) ikke i længden
medfører en tilsvarende tilvekst i udbytte.
Der kan neppe være tvil om, at alle tidligere forsøg
paa verdens-erobringer for en del ialfald er strandet paa
virkningen af den nævnte lov. Romerrigets magt vokste,
saa længe udvidelsen af Romerrigets grænser var
økonomisk lønsom. Men der kom en tid, da udgifterne (ved
militærvæsen og administration og den voksende sociale
parasitisme i selve hjertet af det store rige) blev
uforholdsmæssige i forhold til det langsommere voksende udbytte.
Rommerrigets nedgang begyndte, da den militære og
kommercielle ekspansion havde naaet til lande og folkeslag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
