Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ikke gav økonomisk udbyttte i forhold til
krigsomkostningerne.
Paa lignende maade vil det utvilsomt gaa med den store
europæiske jord-erobring, hvis den fortsættes i samme aand
som hidtil, nemlig med et sterkt element af rovdrift. De
farvede folk vil, som i sin tid Germanerne, Slaverne og
Mongolerne, lære kulturfolkenes krigskunst og i det hele
byde en voksende modstand mod militær og kommerciel
undertrykkelse. Allerede nu bestaar jo hovedmassen af
Europæernes krigsmagt i de tropiske lande af indfødte (eller
„barbariske“) leietropper, hvad der paa en betænkelig
maade minder om Romerriget.
Loven om aftagende udbytte sætter en skranke for
menneskelig rovdrift og parasitisme. Hvis kulturmennesket
i længden vil have voksende udbytte af jorden og
kulturplanter, husdyr og maskiner, maa mennesket give stadig
nye gaver eller ny hjælp til disse sine hjælpere.
Muldjorden maa gjøres rigere, bedre vandet, dybere pløiet, bedre
opsmuldret. Kulturplanter og husdyr maa gjøres mere
udsøgte, gjennem kunstig udvalg og gjennem bedre ernæring
og pleie. Maskinerne maa stadig forbedres.
Men det samme gjælder ogsaa vore menneskelige
hjælpere, enten det er de hvide arbeidere eller de farvede
folkeslag. Vil vi have stadig mere hjælp af dem (tiltagende
udbytte), maa vi yde dem mere og mere hjælp, skaffe
dem bedre ernæring, bedre boliger, bedre oplæring og
uddannelse, bedre løn og mere frihed, — i det hele gjøre
dem lykkeligere og mere livsdygtige.
Lovene om aftagende og tiltagende udbytte indeholder,
ret forstaaet, den store lære, at rovdrift eller parasitisme i
længden er ulønsom, og at mutualisme eller gjensidighed i
ydelser er livs-fremgangens lov. Forsaavidt kan man fristes
til at sige, at disse to statsøkonomiske hovedlove tilsammen
svarer til næstekjærlighedens store lov paa det moralske
omraade, og at de indeholder paa én gang de hvide
arbeideres og de farvede racers frihedsbrev.
Alene ved at yde de farvede folk større hjælp i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
