Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
livskampen (som Briterne delvis har forsøgt i Indien og
Ægypten, ved anlæg af kanaler, ved skoler, forbedret
retsvæsen m. m.) kan de hvide folk fortsætte med at hente
større og større udbytte fra de tropiske og subtropiske
landes naturrigdomme.
Alle former af rovdrift eller rovkamp vil tørne mod
tendensen til aftagende udbytte, som mod en voksende
friktion. Alene for en „mutualistisk“ eller broderlig form
af verdenshandel, hvis en saadan kan findes, er der en
ubegrænset udsigt til fortsat ekspansion.
De engelske frihandlere paa Cobdens tid oversaa, at
den gamle form af handel (selv om den blev „frihandel“)
indeholder et element af rovkamp, — en kamp om at
vinde størst mulig personligt udbytte, uden hensyn til
nedlagt arbeide. Den gamle form af økonomisk udveksling er
blot for en del en kappestrid i at naa høiest i
værdiskabende arbeide (saaledes som kappestriden i videnskab og
kunst); for en stor del ogsaa en kappestrid i at vinde
monopol-fordele, eller overmagt over medspillerne.
De engelske frihandlere paa Cobdens tid saa ikke, at
da England ved aar 1850 aabnede sine havne for alle
nationers skibe og indbød alle jordens folk til arbeidets
frie veddekamp, da var det alligevel ikke til en kappestrid
paa lige vilkaar. England havde et vældigt overtag ved
sine stenkuls- og jernleier, som laa nær sammen og ikke
langt fra havet, ved sin opøvelse i at bruge maskiner, ved
sin mægtige bankkapital, kolossale handelsflaade og ved
engelsk-talende besiddelser i næsten alle egne af kloden.
De engelske forretningsmænd havde en priviligeret
stilling, ofte et faktisk monopol.
Følgen var, at de andre stater for en stor del beholdt
sine gamle toldmure eller delvis i tidens løb byggede dem
endda høiere, for at klare sig bedst mulig mod de engelske
fabrikanters overmagt. Selv de britiske kolonier, paa en
enkelt undtagelse nær, reiste toldmure. Endog Indien
maatte faa lov til at bygge told-skranker, dog yderst lave,
saa at fabrikvarerne fra England kunde hoppe over dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
