Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medfører et, saa at sige, bagvendt udvalg, idet de
fattige og forkomne, de ugunstigst stillede i hygienisk
henseende, bidrager i det store og hele forholdsvis mere til
befolkningens tilvekst end de bedrestillede
samfundsklasser.
En samfunds-husholdning, som koster forholdsvis mindst
paa den fysiske og intellektuelle opfostring af de mest
barnerige samfunds-klasser, og derimod mest paa de
barnløse eller barnefattige, kan sammenlignes med at vore
landbrugere faldt paa den absurde idé at undernære og
vanskjøtte netop de dyr, som fortrinsvis blev benyttet til
stamdyr! Denne sammenligning viser, at de moderne
samfund for en stor del opretholder et vrængebillede af en
rationel samfunds-økonomi.
I England er det foruden W. R. Greg[1] især Francis
Galton og professor Karl Pearson og deres fælles
elever, som har paavist dette misforhold[2].
De gamle gløgge Romere synes at have havt i det
mindste en sterk anelse om, at de led under det samme
forhold, siden de kaldte det laveste lag i samfundet for
proletarii, de barnerige. Og der kan neppe være nogen
tvil om, at en af hovedaarsagerne til alle de gamle
kulturfolks nedgang, efter nogen tids vekst og blomstring, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>