Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 13. De hvide folks verdenserobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
251
neskelige kultur skrider fremad, spiller denne faktor en
langt mere underordnet rolle. Men dertil kom, at han
aldrig gjorde sig klart rede for den rolle, som forbund
spiller i kampen for tilværelsen. Selv om man tillægger
det naturlige udvalg“ en meget stor rolle i livs-udviklingen,
gaar det ikke i længden an at se bort fra, at hvis de mo
ralske instinkter (som Darwin mener) er udviklet inden
dyriske og menneskelige kamp-forbund, især som forbunds
troskab, og hvis det er gjennem større og større kamp
forbund, at enkelte menneske-grupper er naaet frem paa
een gang til en forholdsvis høi grad af moral og til herre
dømmet over jorden, da maa vi konsekvent mene, at de men
neskelige kamp-forbund ogsaa i fremtiden maa udvides, indtil
hele menneskeheden danner et eneste stort kampforbund.
Bagehot (og efter ham Darwin) hævder med stor
styrke, hvilken fordel trofast samhold i kampen har været
for medlemmerne af den enkelte menneskelige stamme
eller stat. Men han glemmer eller overser, at forbunds
dannelsen ikke er en afsluttet proces, men kan og maa
fortsættes, eftersom kultur-mennesket vokser i intelligens og
organisations-evne. I samme grad som transportmidlernes
enorme forbedring formindsker afstanden mellem de for
skjellige folkeslag og ansporer eller endog tvinger dem
til gjensidig bytteforbindelse, blir krig og kaprustning
mellem de forskjellige nationer i længden ligesaa svæk
kende som stadige stammekrige for de mere primi
tive folk.
Walter Bagehot, som dog var et af sin tids ypperste
hoveder, blev staaende ved en moralsk dualisme, som
endnu i nogen grad gjenfindes hos Charles Darwin: Inden
det enkelte folk gjælder samfunds-moralen, eller retfærdig
hedens og næstekjærlighedens moral. Men mellem for
skjellige stammer eller stater gjælder krigens moral, den
sterkeres ret. Dog blev hverken Bagehot eller Darwin
sig denne moralske dualisme klart bevidst. Med fuld be
vidsthed at formulere den merkelige dobbelt-moral, at inden
det enkelte samfund kan næstekjærlighedens moral faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
