Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 14. Loven om kultur-organernes harmoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
263
gende sagn eller mythe: Olympiernes seier over Titaner
og Giganter. Af Homer (Iliadens første bog) ser vi, at
Zeus ikke netop var den fysisk sterkeste. Han trængte
engang kjæmpen Briareos’s bistand mod de andre guder.
Olympierne, de mere menneskelig begrænsede, seirede
over de uhyrlige og übændige vætter; tildels ved at bruge
dem mod hinanden. Olympierne seirede, fordi de var de
ordnende magter. Grækerne var langt mere sikre paa, at
disse sidste havde seiret i gudekampen mod det jutulagtig
uhyrlige end deres ariske stammefrænder, Perserne og
Nordboerne. Hos Grækerne var gudekampen tilende. De
kolossale uvætter var ikke alene styrtede i afgrunden og
bundne; de kunde senere endog løses, som ufarlige.
Orientalernes kunst, ligesom deres religion og politik,
sigtede — ialfald for en stor del — mod det svimlende
store, en form af det sublime. Orientens despotier kan
alene psykologisk forklares ud fra en tusenaarig opøvelse
i at nyde det sublime ved det kolossalt optaarnede. Man
berusede sig i forestillingen om almægtige naturguder, eller
om fyrsten som en guddom (den ægyptiske konge var sol
gudens søn og repræsentant), eller om rigets kolossale storhed.
Nydelsen af det svimlende store er en art afaandelig berusning.
Orientens kulturkolosser paa lerfødder hænger sammen med
en gammel kulturvane. Det var en nydelse at være un
dersaat under en kolossal hersker. Det af Hellenerne af
skyede næsegruse knæfald for despoten var netop ved sin
ydmyghed opløftende. Jo dybere man bøiede sig i ære
frygt, desto høiere steg herskerens billede i ens bevidst
hed. Det var en salighed for smaafolk at synke saa dybt
for at stige saa svimlende høit. Thi de havde alle del i
fyrsten. De havde givet ham sig selv, — til gjengjæld var
han deres.
Ved dette berusningsmiddel holdtes de gamle despotier
sammen. Den nyere tid har oplevet lignende nydelser over
for heroer som Peter den store og Napoleon. Den
dag idag er der Franskmænd, som beruser sig i den
store Napoleon. Det moderne Rusland og Kina holdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
