Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 14. Loven om kultur-organernes harmoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
267
i et tempel fuldt af indkrafta burde den græske seiers
gudinde bo. Det var ved denne slags styrke, Grækerne
seirede over Orienten.
I sit grundlæggende verk over etik fremstiller Ari
stoteles dyden eller den moralske kraft som en mellem
stilling (mesotes) eller en ligevegt mellem to yderlig
heder. At træffe det moralsk rette er vanskeligt som at
træffe blinken i midten af skiven. Men der er uendelig
mange maader, hvorpaa man kan skyde feil. wThi det
slette tilhører det uendelige eller grænseløse, det gode til
hører det endelige eller fuldendte, som Pythagoræerne
antog.“
Paa Pythagoræernes liste over alle goder stod nemlig
ndet begrænsede“ øverst; mens det grænseløse“ stod
øverst paa listen over alle onder.
Perrot og Chipiez fremhæver, at Parthenon-templet er
lige omhyggelig udarbeidet i de for tilskueren skjulte dele
som i de synlige. I de ægyptiske templer er der ofte
slurvet arbeide. Søilerne gjør nu et fattigt indtryk, siger
de to nævnte franske forskere. Sagen er, at Grækerne
gjorde et kunstverk færdigt, afsluttet i sig selv. Den
mindste del maatte være færdig. Ellers kunde man ikke
hvile ved et maal. Man søgte ikke det absolut fuldkomne,
men det, som var fuldendt og færdigt i forhold til men
neskelig evne. Efter evne“ (kata dynamin) er et ud
tryk, som forekommer hos Platon og andre græske for
fattere, altsaa det modsatte af over evne“, — hvilket sidste
udtryk ogsaa forekommer paa græsk. Og medens de in
diske vismænd ved utrolig forsagelse søgte at naa til en
svimlende overmenneskelig fuldkommenhed, som endog
satte gudernes magt i fare, betoner Aristoteles, at dyden er
det menneskelig gode“ (to anthropinon agathon). Dyden
bestaar i at udvikle den for menneskenaturen særegne fuld
kommenhed. Ligesom man af en fløitespiller kræver, at
han skal være en god fløitespiller, eller af øiet, at det skal
være et godt øie, saaledes maa mennesket søge at være
godt som menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
