Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
273
nødvendigvis være forbundet med nedgang og forfald. Thi
alle mennesker, selv de laveststaaende, er jo strengt taget
kultur-folk. Og menneskeheden vilde forlængst have været
en uddød dyreart, hvis det, som vi kalder kultur, nød
vendigvis medførte svækkelse.
Kultur-processen kan ikke i sig selv være en sygdom,
ligesaa lidt som livs-processen. Sygdommen maa ligge i
bestemt art af kultur, muligens en skjævhed i veksten.
Rousseau’s feiltagelse (navnlig i hans berømte skrift om
oprindelsen til uligheden) ligger deri, at han gav hele kul
turprocessen skyld for en svækkelse, som alene kan bero
paa visse bestemmte former af kultur.
Leo Tolstoi fortsætter forsaavidt Rousseaus feiltagelse,
som han vil vende tilbage til natural-husholdning og en
eller anden form af landsby-samfund. Han stiller kultur
sygdommens diagnose i den grad summarisk omfattende,
at hele statsdannelsen, med retsvæsen og ordensvern, gjen
nemført arbeidsdeling og handel, efter hans mening hører
med til de syge bestanddele, som maa fjernes.
Rousseau gik i sit skrift om aarsagerne til uligheden
endnu langt videre og mente, at enhver arbeidsdeling og
dermed følgende samfunds-dannelse var en naturstridig
fjernelse fra det sunde og sterke dyreliv.
For at forstaa den nyere tids store kultur-angribere,
som Rousseau i Frankrige, Carlyle og Ruskin i Eng
land og Tolstoi i Rusland, maa vi erindre, at deres virk
somhed gaar forud for grundlæggelsen af en virkelig viden
skab om den menneskelige kultur. De er kultur- eller
samfunds-læger, som endnu ikke har en fuldt udviklet
samfundsvidenskab til sin raadighed, og hvis diagnose af
kultur-sygdommene derfor i visse stykker er urigtig. Rous
seau var til en begyndelse tilbøielig til at ville operere
væk saa meget som muligt af det, vi forstaar ved men
neskelig kultur, iberegnet familieliv og andet samfundsliv,
tilligemed videnskab og kunst, og al reflekteret tænkning.
Uhomme qui pense est un animal dépravé. Tolstoi er
mindre vidtgaaende, men vil dog, ogsaa han, operere væk
W — Collin: Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
