Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
274
vitale kultur-organer. Selv Ruskin gik saa vidt, at han
ønskede enhver brug af dampmaskinerne afskaffet, x midt
i dampkraftens store seierstid, medens mindre radikale
samfunds-reformatorer som fyrst Krapotkin mener, at
skyggesiderne ved maskin-arbeidernes livs-vilkaar vil kunne
fjernes ved vekselbrug mellem markarbeide og fabrik
arbeide, 2 og ved hævning af arbeidernes kaar.
Ligesom lægerne i gamle dage, før medicinen blev en
høit udviklet videnskab, var tilbøielige til at bruge altfor
radikale kure, som gjorde, at patienten døde samtidig med
at «feberen ham forlod“, saaledes har epokegjørende, om
end halv-videnskabelige, samfunds-læger fra Rousseau til
Leo Tolstoi været tilbøielige til sammen med kultur-syg
dommene at fjerne uundværlige organer for al høiere
kultur.
Men paa et væsentligt punkt vil den nu opvoksende
kultur-videnskab efter al sandsynlighed give Tolstoi ret:
kultursygdommens væsen ligger især i social parasitisme
eller mangel paa gjensidig hjælp. Forsaavidt er hans dia
gnose af kultursygdommens væsen paa det rette spor.
Kun at veien til mutualismens eller næstekjærlighedens
arbeider-samfund ikke gaar gjennem ophævelse af rets
væsen og stat, men gjennem dannelsen af et mere om
fattende retsvæsen og en mere omfattende form af stat,
over-staten eller kulturfolkenes forbunds-stat. Og veien
gaar fremdeles, ikke gjennem ophævelse af arbeids-deling
og handel, men gjennem ophævelse af det element af rov
kamp, som følger med den gamle form af handel.
Kulturvidenskaben vil efter al sandsynlighed give mænd
som Carlyle, Ruskin og Tolstoi en ærefuld plads som
kultur-fornyelsens eller kultur-hygienens pionerer. De har
havt ret i at betegne den nuværende kultur-type som
beheftet med en sygdom, der før eller senere, hvis den
ikke helbredes, maa bringe den samme vanskjæbne over
1 Se t. eks. The Crown ot Wild Olive.
2 Fields, Factories, and Workshops. London 1904.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
