Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
278
grundlag. Lad kampen for tilværelsen vedblive at være
en af livets love. Men lad menneskene staa sammen i
kampen! Lad denne føres mod fælles fiender!
Hvis hoved-aarsagen til menneskeligt fremskridt var
det «naturlige udvalg“ i krig mellem mennesker, maatte vi
vente at finde, at Pelopenneserkrigen i det gamle Græken
land, eller den vældige styrkeprøve mellem de græske
stammer, var indledningen til et storartet kultur-opsving,
gjennem en naturens udvælgelse af de mest levedygtige
stammer paa de svageres bekostning. Men den historiske
erfaring lærer os, at Peloponneserkrigen og andre krige
mellem Hellenerne indbyrdes var en indledning til alle
græske stammers nedgang og forfald.
Hvad Romerne angaar, kan“ der neppe være tvil om,
at navnlig den senere keisertids raske nedgang hænger
nøie sammen med militær-regimentet og de stadige indre
krige mellem de forskjellige legioners kandidater til kei
sertronen. Allerede fra den romerske republiks sidste
dage var det, som om den romerske krigs-aand slog ind,
i form af borgerkrige. Det var erobrings-krigens übønhør
lige nemesis.
Og netop en lignende nemesis var det, som rammede
det gamle Norge, som for en ikke liden del havde vokset
sig stort gjennem rovkrig. De ydre krige slog ind og blev
til borgerkrige, paa en tid, da adgangen til lønsomme
vikingetog og erobringstog for en væsentlig del var stængt.
Af alle de aarsager, som har medvirket til det gamle Nor
ges svækkelse og nedgang, maa vel borgerkrigene regnes
for en af de vigtigste, — selv om dette ikke var den dy
beste aarsag.
Middelalderens store hundredaarskrig mellem England
og Frankrige medførte ikke nogen væsentlig fremgang gjen
nem et naturligt udvalg af den sterkere part. Begge par
ter gik svækkede ud av kampen. Og hvad Napoleons
krigene angaar (disse krige, som efter professor Seeley
danner afslutningen af den anden store hundredaarskrig
mellem England og Frankrige), er det sandsynligt, at de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
