Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
286
Dette er efter mit skjøn ikke blot en biologisk, men
ogsaa en sociologisk lov, som har den største betydning
for betragtningen af det sociale spørsmaal. En samfunds
ordning, der, som den nuværende, ensidig ansporer til
egoistisk individuel kappestrid, om ofte svimlende høie
opdragende paa flere og flere mennesker i retning af
egoisme og materialisme. Den senere græske og romerske
oldtid afgiver derom et utvetydigt vidnesbyrd.
For at vokse op til en fuldt udviklet videnskab maa
samfundslæren bygge videre paa biologiens grundlag. Hvad
enten vi betragter dyr eller planter, er intet træk mere
fremtrædende i de levende væseners natur end nadaptationen“
eller afpasningen efter milieu’et. Den samme adaptationens
lov gjælder i menneskelivet, kun at her det menneskelige
samfund danner et kunstigt, eller rettere et sekundært milieu,
indenfor natur-omgivelserne. En international kultur
kreds, en stat, en bygd eller by og endelig et enkelt hjem
danner en række af koncentriske kredse, der omgiver det
enkelte menneske; hver af dem et socialt milieu, hvor
efter individet uvilkaarlig adapterer sig. Ganske vist saa
at det samtidig i nogen grad kan bidrage til at omforme
hvert af disse milieu’er efter sin livstrang.
Som man i tidens løb — ofte forbausende hurtig —
kan omskabe en plante og et dyr ved at omplante dem i
en ny voksegrund, give dem bedre ernæring, ly mod over
hændig kulde, osv., paa lignende maade kan man utvilsomt
i nogen grad forandre et menneskebarns eller en hel men
neskeraces natur ved omplantning til en ny voksegrund.
Det er jo en næsten uvilkaarlig drift i denne retning, som
først og fremst i England har faaet sit udslag i en lang
række af indgreb i den hensynsløse økonomiske kamp for
tilværelsen. Hvadenten man tænker paa den nylig afdøde
Dr. Barnardo’s barnehjem, der har virket siden 1866, og
som nu aarlig optager 8000 gutter og piger af de mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
