Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
288
Han bebreider de sociale reformatorer (især social-demo
kraterne), at de ved blot at omdanne den sociale ordning
haaber at opnaa godhedens virkninger uden godhed“ 1.
Som Tolstoi mener han, at man først maa gjøre de enkelte
mennesker til altruister, før man kan vente nogen altruistisk
samfundsordning.
Men begge overser, at den nuværende samfundsordning,
som Adam Smith’s tilhængere med urette ansaa for natu
rens egen ordning, medfører en ligefrem social opøvelse i
egoisme, gjennem ofte kolossale materielle præmier i den
økonomiske kappestrid. Menneskenes nuværende gjennem
snitlig høie grad af egoisme er kunstig fremdrevet gjennem
en næsten methodisk rendyrkning af havesygen. Denne
ansaaes af Adam Smith for at være et væsentligt drivhjul
i det af Gud selv (gjennem naturlovene) styrede verdens
maskineri.
I den senere græske og romerske oldtid herskede der
en lignende samfundsordning. Staten tillod og beskyttede
en form af økonomisk konkurrance, hvori enkelte kunde
erhverve millionformuer og svælge i den mest vanvittige
luksus. Allerede Demosthenes klager (i den tredje olyn
thiske tale) over, at man alene brød sig om de smaa, pri
vate interesser, uden sans for almenvellet. Paa hans tid,
siger han, var staten fattig og de ledende mænd rige, medens
i den ældre tid selv de fornemste boede i tarvelige privat
huse, men kostede desmere paa offentlige bygninger og
fester. Thi dengang troede enhver, at han burde øge det
fælles gavn“.
Der kan ikke være nogensomhelst tvil om, at i tiden
mellem Perikles og Demosthenes undergik den gjennem
snitlige moral i Athen en meget stor forandring, dels som
en følge af svækkelsen af Athens magtstilling, hvorved det
lyse syn paa fremtiden blev formørket, og dels paa grund
af en voksende økonomisk ulighed, gjennem udvikling af
stor-kapitalisme (slave-fabriker m. m.). Paa Demosthenes’s
tid var borgerne blevet individualister. De vilde ikke
Herbert Spencer, Principles of Ethics, 11, 428.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
