Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
289
gjøre personlig krigstjeneste; nødig vilde de gjøre økono
miske opofrelser for statens vel. Saa klager Phokion.
Hvor fuldstændig livs-stemningen kan slaa om i løbet
af en menneskealder eller lidt mere, paa grund af milieu’ets
forandring, kan man se ved at sammenligne korsangen i
Sophokles’s Antigone“, om menneskets vidunderlige magt
og storhed, med korsangen i den samme digters Oidipus
paa Kolonos“ (rigtignok skrevet i digterens alderdom), hvor
de attiske gubber priser den ting aldrig at være født som
den største lykke. Alt hvad vi ved om den saakaldte
nyere attiske komedie, sammenlignet med Aristophanes, be
kræfter dette indtryk af et omslag i livsanskuelse og moral.
Det nittende aarhundredes Europa har seet et lignende
omslag i tidsstemning (især i Frankrige, efter krigen i 1870)
fra romantisk optimisme til «naturalistisk“ pessimisme.
Gjennemsnits-typen af, lad mig sige, en forfatter op
fostret i 1880-aarenes tidsluft, er vidt forskjellig fra gjen
nemsnits-typen af en forfatter fra den romantiske tidsalder.
Endog een og samme digter kan blive næsten som et andet
menneske ved at omplantes fra det ene milieu til det andet;
selv et geni som Henrik Ibsen, der i w Kongsemnerne“,
n ßrand“ og Peer Gynt“ er theist og moralist, men i „ Gjen
gangere“ og wVildanden“ snarere naturalistisk anti-moralist,
omend ikke uden uvilkaarlige, dybe drag af hjemve til sin
ungdoms etiske idealisme. I mellemtiden havde Ibsen fuld
stændig skiftet milieu. Fra Welhavens og Schweigaards Kristi
ania, fra den aandelige luftkreds, som var fyldt af Søren Kierke
gaards og Paludan-Mullers høitspændte religiøs-etiske ideal
isme, en luft, som han ogsaa indaandede i Rom i selskab
med norske og danske theologer, var han kommet over i
den tyske ung-hegelianismes luftkreds, som maatte virke
saa meget sterkere, da den i nogen grad var ham vel
kjendt fra hans tidlige ungdom; og han var i Tyskland
med at opleve den romantiske naturpantheismes gradvise
omskiftning til en mere skarpt realistisk form af natur
monisme. Henrik Ibsens omplantning til et delvis nyt
aandeligt klima er for literaturforskeren som et overor-
19 — Collin: Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
