Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
298
mere og mere kapital i en forholdsvis lang opfostring af de
nye kuld. Af alt, hvad de historiske kilder beretter om
de gamle Germanere, er der intet, som er skikket til at
gjøre et dybere indtryk paa nutidens læsere end disse ord af
Cæsar, Romerfolkets mest frit- og vidtskuende statsmand:
Fra smaa af lægger de (Germanerne) vind paa legemlig
anstrengelse og haardførhed. De, som længst vedblir at
være seksuelt überørt 1, høster den største ros inden sin
stamme. Thi herved mener de, at skikkelsen blir høi,
og at mandskraften og senerne styrkes. At have havt kjend
skab til kvinden før det tyvende aar, regnes blandt de skjæn
digste ting; hvad der dog ikke skyldes dølgsmaal (eller gjen
sidig afsondring), da de bader sig sammen i elvene og klær
sig i korte dragter af rensdyrskind, som lader en stor del
af kroppen übedækket.“
Roms største historieskriver, Tacitus, bringer halv
andet hundrede aar senere den samme beretning, ud fra
sin tids iagttagelse af Germanerne: De unge mænd stifter
sent bekjendtskab med Venus, derfor er deres manddoms
kraft usvækket.“ 2 Allerede Cæsar, som ikke kan mistænkes
for at have været nogen puritaner, studsede over denne
eiendommelighed ved Germanerne, og Tacitus, som saa det
stolte Romerfolk gaa øiensynlig tilbage,3 reflekterede over,
at en hovedaarsag til denne nedgang kunde være altfor tid
ligt forbrug af seksuel kapital, eller hvad vi kunde kalde
seksuel rovdrift. Ogsaa denne erfaring fra den store old
tidskulturs nedgang kan for nutiden være god at tage i arv.
Det er i det hele sandsynligt, at vor historiske kunskab
om Grækenlands og Roms nedgangstid, og denne tids ofte
heroiske kamp i mod nedgang, hører til menneskehedens
værdifuldeste, mest dyrekjøbte skatte. *
•t
Cæsars og Tacitus’s samstemmige vidnesbyrd om Ger-
1 Qui diutissime impuberes permanserunt. Commentarii de bello
Gallico, 6. bog, kap. 21.
2 Sera juvenum venus, ideoque inexhausta pubertas“. Germania,
kap. 20.
8 in deterius mutari“, Tacitus’s Annaler, 14, 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
