Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tillæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tillæg.
Til afsnittet om Nietzsche kan tilføies, at han især henimod sit
livsverks afslutning i lyse stunder hævede sig høit over sin brutale
anti-sociale, anti-altruistiske filosofi. Han oplevede store øieblikke, hvori den
frostbundne haardhed i hans sind smelter. „Jeg er blevet til en, som
velsigner og siger ja! Længe kjæmpede jeg og var stridsmand, for at jeg
kunde faa hænderne fri til at velsigne.“ Saa heder det i Also sprach
Zarathustra. Han gribes af menneskekjærlige følelser. Han vil
endnu engang lyse for menneskene som en solnedgang. „Det lærte jeg
af solen, naar den gaar ned, den overvættes rige: guld udøser den da
i havet af sin uudtømmelige rigdom, saa at den fattigste fisker kommer
til at ro med gylden aare. Det saa jeg selv engang, og jeg blev ikke
mæt af taarer derover.“ Intet sted viser mere uimodsigelig, at Nietzsches
grumhed ikke var hans inderste natur, men et tveegget vaaben i en
syg kjæmpes selvopholdelses-kamp, at det er en uret mod ham at tage
ham paa ordet, som en stor folkelærer, i de skrifter, hvori han kjæmper
en fortvilelsens kamp mod sin egen vanskjæbne og slaar om sig til
alle sider som en rasende. Selv en saa fortrinlig studie som den af
professor Alois Riehl viser, at man i Tyskland altfor meget har benyttet
Nietzsche i konservative parti-øiemed, som antænderen af mod-ild mod
den socialdemokratiske brand-fare. Danmark har æren af baade at have
frembragt den første glimrende, omend ukritiske, studie over Friederich
Nietzsche, i Georg Brandes’s Essays (fra 1889), og den ypperste
kritiske studie i professor Höffdings bog „Moderne Filosofer“ (fra 1904).
Professor Brandes havde neppe forudseet, at Nietzsches tilsyneladende
ultra-revolutionære skrifter skulde blive benyttet som halv-barbariske
hjælpetropper i den tyske konservatismes tjeneste, — at han skulde
(som professor Vaihinger siger) læses med iver af mecklenburgske
baroner, som ellers søger sin aandelige næring i „Kreuzzeitung“ og
„Adelsblatt“, og at flere og flere tyske universitets-professorer skulde
komme til at tilgive Nietzsche alle synder, fordi han udskjælder
socialisterne og hele den demokratiske bevægelse. Paa delvis lignende
maade blev en anden revolutionær forfatter, vor egen Henrik Ibsen,
taget til indtægt af det norske høire (fra slutningen af 1860-aarene).
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 15:10:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/leokrise/0330.html
