Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Basdragene i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fleste. Svenske Geografer have antaget, at as Norges Overflade er en
tyvende Del bedækked med Ferskvaud, af Sveriges en ottende Part og
as Finlands en tredje Part.
Disse Talstørrelser kunne ikke gjøre Krav paa Nøjagtighed, da hele
Norge endnu ikke er opmaalt, ja flere af vore cheldsrkener ikke engang
bereiste. Desuden er en stor Del af Indsjserne saa smaa og deres
Antal saa umaadeligt, at en nøiagtig Beregning vilde være et overvættes
Arbeid. Enhver, som har rejst meget her eller gjennemgaaet de over
den opmaalte Del af Landet udgivne Kaarter, vil have seet, at der
neppe findes nogen Vygd, ja knapt mange Gaarde, som ikke have Sjver
og Tjærn inden sine Enemærker. Vi ere saa vante til i det mindste
at have Udsigt til et Vand, at vi neppe kunne erkjende noget Landskab
for smukt, som ganske savner en blaa Flade.
Men da Indsjøernes Form og Størrelse bero paa Bjergdannelseu,
er det en Selvfølge, at Norge med sine dybe, smale Fjældkløster ikke kan
have en saa stor Flade as Ferskvand, som Nabolandene med sine mere
udbredte og udstrakte Dalbunde og Fjoeldmarker. Kun hvor Norges
Højsjælde udvide sig til en Art ujævuere Flade, findes nogle bredere
Sjøer, saafom sFæmun og Rvsvand, paa GreeUsen as Sverige. De
andre norske Indsigter have en saa langagtig Form, at de kun se ud
som en Udvidelse af Elvefaret. De gaa umærkeligt over i de saakaldte
Stilvætninger, som alene ere saadanne strømløse Strøg af Elven. Naar
vi altsaa betænke, at vor vigtigste Indsje Mjøsen, uagtet sin Længde as
13J·s Mil, blot udgjør lidt over 6 geogr. U Mile, indse vi, at de andre
ikke kunne være hver for sig betydelige, om de end tilsammentagne inde-
holde en meget stor og uberegnelig Udstrækning
De norske Elve, som udgaa fra Fjældmassens Vestside og falde i
Atlanterhavet eller Nordsjøen, maa selvfølgeligen være ganske korte. For-
medelst Fjældryggens bratte Fald maa de ogsaa væsentligen bestaa af en
« fortsat Række større og mindre Fosser.
Alene de norske og svenske Elve, som flyde nedad den østlige Skraa-
ning, kunde have større Floders Længde. Men heller ikke disse have nogen
synderlig Lighed med de store, sejlbare Floders bugtede, ensformige og
vidt sorgrenede Løb. Man maa antage, at et saadant blot kan udvikle
sig der, hvor Vandkrasten selv er den eneraadende og kuns møder en let
overvindelig Modstand i løse Jordarter og yngre Bergdannelser. J saadanne
Emner forme destore verdensberømte Elve lettelig en sejlbar Rende.
Skandinaviens Floder maa tage den haarde Dalbund saaledes som
Naturen har dannet den. Dens Modstandskraft er saa stor, at de ikke
have været istand til at udslibe den til et jævnt Skraaplan. Deres Leje
danner derimod, ligesom Dalen selv, en Række af Terrasser. Paa enhver
Overflade, yta. Talstørrelse, (talstorhet) siffra. Fj.ældørkeu, fjell-
öken. overvættes, ntomordentlig. Enemærker, griinser, egor. lang-
agtig, langstrkickt. Elvesar, strömdrag. Strøg,. (strak) sträeka. selvsøl—
Yligem till foljd af sakeus natur. Fos, fors. Skraaning, sluttuing.
kraaplan, lutande plan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
