Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og saa forsvandt imellem stammeme.
Dog kjæmper oldingen sig frem mot stormen.
Han vandrer naar den vokser; naar den sagtner
og drager aande, lytter lian paa lmæ.
Men fluks han springer op og gaar i mulmet,
som dvergen trænger gjennem sorte muld.
Han hører intet iner. Den gamle skjælver
ved tanken at ham onde aander gjekker,
og mumler frem de bønner som han vet.
Da klynker det igjen, og ganske nær;
hans eget rop mot stormen vender kun
tilbake i hans mund. Men hist, ja, hist;
ti skridt endnu! Der rører noget morkt sig
paa sneen, som om stormen lekte med
en stubbe som var løsnet litt i roten.
«0 Jehova! en arm! 0 Jehova!
et barn, et barn, — men dødt!»
Ak, tsenkte stjernerne i denne nat,
da Betlems stjernen lyste mellem dem,
at intet godt paa jorden kvmde ske?
Ti ingen av dem saa at Gamle-Jakob,
saa glad som om en skat han hadde fundet,
fluks kastet bort sin hele rigdom. skreppen,
trak av sin knappe kjole, hvilet den
om barnets lemmer, blottede sit bryst
og lagde saa dets kolde kind derved
indtil det vaaknet av hans hjertes slag.
Da sprang han op. Men nu hvorhen? Ti stormen
har blæst hans spor igjen. Det ei bekj^nret.
Ti han i tordenen i skogens topper
Mulm; mørke. — Gjekke: erte, narre. — Jeliovn: Gud; ntlalos
Jehovå. Ordet er hebraisk, og den rigtige uttale er .lahveh (ord-
ret: den uforanderlige, den værende). — Betlehemsst.jernen: deu
stjerne som omtales i juleevangeliet. — Blæst, dansk form for: blaast.
— Ti lian i tordenen i skogens topper o. s. v.: den tordnende
vind i trætoppene forfærdet ham ikke; den klang for ham som Davids
jublende salmer. Ti selv priste han i sit hjerte Gud fordi lian hadde
fnndet barnet, og følte at Guds finger viste ham vei i den tilfokne
skog, om han end syntes at gaa paa det uvisse, paa maa faa (som
■\Vcrgeland har oplost til maa ng faa).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
