Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa langt ut fra den slagne alfarvei, tok jeg trøstig fat paa
veien, og alle betænkeligheter var snart svundet. Fra lien
aapnet der sig av og til mellem graner og høie furutrær
utsigt. til dalen med dens løvholt og enger, mens elven
bugtet sig mellem dem som en smal solvstripe. Rødmalte
gaarder laa saa smukt og norsk paa liøiderne av de grønne
bakker der nede, hvor karer og piker færdedes med slaatt-
onnen. Fra enkelte piper steg røken op blaa og let mot
en mørk bakgrund av granklædde aaser. Over dette land-
skap hvilte en ro og en fred saa ingen skulde ane at
hovedstaden var saa nær. Da jeg var kommet ind paa
aasen, lød toner av valthorn og en klingende los over til
mig, mangedobbelt gjentat av ekkoet; men den fjernet sig
mere og mere, og tilsidst var det kun ljomen av den som
naadde mit øre. Nu borte jeg ogsaa elven; den bruste
vildt fjernt mot venstre; men som jeg skred frem, nærmet
kløvstien sig den efterhaanden, og aasene traadte paa enkelte
strækninger sammen, saa at jeg undertiden gik i buuden
av en dyp, skummel dal, der for største delen var optatav
elven. Men veien fjernet sig atter fra elven; det var baade
vringel og kringelkrangel, for den bugtet sig snart hit, snart
dit, og blev paa enkelte steder neppe synlig. Det gik opad,
og da jeg var gaat over en liten hoide, saa jeg mellem
furustammerne et par blinkende skogtjern, og ved et av
disse en sæter paa en grøn bakke i aftensolens guld. I
skyggen under bakken stod bunker av frodig voksende
ormegræs, gjeiteramsen kneiste yppig mellem stenene med
sin hoie, røde, pragtfulde blomstertop; men den alvorlige
stormhat hævet hodet hoiere, saa mørk og giftig ned paa den,
og nikket takten til gjøkens gal, ret som den vilde tælle
efter hvor mange dage gjeiteramsen hadde igjen at leve.
1 det grønne bakkelield og nede ved vandets bred pranget
V althoru: jagtliorn (egentlig skogliorn). — Los: gjoing av jagt-
Hunder som forfolger dyrets spor. — Ljom: sterk lyd eller klang, især
om en dump eller rungende lyd i nogen frastand; saaledes ogsaa gjenlyd,
ekko. — Stormhat, ttorsk: tyrlijelm eller torhjelra (som ellers lyder
paa flere maater: tyrihalm, tolorin o. s. v.); kaldes ogsaa lushat og
med endnu Uere navn, og hører til de mere giftige planter av soleie-
familien. — Gjeiterams, kaldes ogsaa lillekonval. Prange (tysk,,
liætiger sammen med pragt): vise sig i glans og pragt, bramme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
