Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
otte aar gammel. Og lian lil at snakke hebraisk saa de
sal der med aapen muiid og stirret paa ham.
Men endda vilde den ene av herrerne ikke gi sig.
Han kunde en smule arabisk, et sprog som bare ganske
faa i Europa forstod og endda færre kunde tale. De
smulerne vilde han nu gi lil bedste. Men han kom ikke
langt, før den fremmede hegyndle al lyne ham om ørene
med arabisk saa han ikke lik suk for sig.
Men da sprat den anden herre op fra sofaen og sa
med efterlryk :
«Ja enten er De den skindbarlige selv, eller ogsaa er
De professor Caspari fra Kristiania!»
«Ja, sidstnaevnte er jeg,» sa den fremmede og loftet
smilende paa lialten.
1 44 aar stod da den forhenværende jøde paa kate-
teret og tolket del gamle teslamentes skrifter for ungdoms-
skaren nedenunder. Den ene slegt av prester fulgte paa
den anden; lil slut var det knapt cn prest i Norges land
som ikke hadde hørt hans varme, livfulde vidncshyrd om
Kristus. Saa del lyste av hans øine naar han paa fly-
tende hebraisk læste op av Davids salmer eller profelernes
skrifter, og hvor de unge studenter hang ved hans muiul
i slike stunder! Hans forelæsningslime var i regelen fra
1—‘2. Men mangen gang glemte baade professor og lil-
horere saa rent tiden, at klokken kunde bli halv tre før
de brøt op og vandret avsled lil sin middag.
Men saa glad som professoren var i dette sit forelæs-
ningsarbeide, der var dog el andel arbeide han var endda
gladere i. Naar universilelcl ulpaa forsommeren lukkel
sine døier og studentene reiste hjem til sine sommer-
ferier, da pakket professor Caspari sin kullerl og steg om-
bord i Kjøbcnhavner-dampbaaten. Aldrig var han meie
fornøiel end naar han stod paa dækket av «Melchior»
med den svære reisevæske om halsen. Nu var den slun-
ken og lom; men bi bare til han salte kursen hjemover
igjen! Da var den sandelig tung og svær nok.
Og hvad var det saa han hadde fyldt den med i
mellemtiden? Bøker, foræringer, niste? Nei, av del slaget
fandles ikke spor i væsken. Men des mere av papir. Tæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
