Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y. Fra norgeshistorien.
41. Fædrelandssang.
Der ligger et land inot den evige sne,
i revnerne kun er der vaarliv at se;
men havet gaar tit med historie-døn,
og elsket er landet som mor av søn.
Hun tok os i fanget dengang vi var smaa,
og gav os sin saga med billeder paa.
Vi læste saa øiet blev stort og vaatt;
da smilte den gamle og nikkede blot.
Vi sprang ned til fjorden, vi stirrede mot
den askegraa bauta, hvor gammel den stod !
Hun stod der end ældre, sa ingen ting;
men stensatte haiiger laa rundt i ring.
Hun tok os ved haanden, og følge hun gav
bort derfra til kirken saa stille og lav,
hvor fædrene ydmygt har bøiet knæ,
og mildlig hun sagde: «Gjor I som de!»
Hun strødde sin sne over fjeldbratte li,
bød saa sine gutter at staa den paa sin.
Hun knuste med stormliaand det nordhavs speil,
bød saa sine gutter at heise seil.
Hun satte de vakreste jenter i rad
at følge vor idræt med smil og med kvad,
og selv sat hun høit i sin sagastol
med maaneskinskaapen opunder pol.
Da lød der et fremad! et fremad! endnu
paa fædrene-maal og med fædrene-liu,
for frihet, for norskhet, for Norge, hurra,
■ og fjeldene selv roper langt hurra.
Bauta, feilagtig form for; bautasten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
