Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han var en vennesæl mand, ung, vakker og veltalende.
Og saa hørte han til det gamle kongehus, som nord-
mændene endnu bar kjærlighet til. Dølene ropte dun-
drende hurra, og bare bad om kuler og krudt. Prinsen
lovte at det skulde de faa.
I Trondhjem holdt Kristian Fredrik høitidelig ind-
tog tilhest. Til byens embedsmænd og borgere, som
møtlc i Stiftsgaarden, sa han: «Norge kan og skal beslaa
ved enig samhold. Jeg skilles aldrig fra Norge. Min
tillid staar lil det norske
folk, mit haab lil Gud,
min løn skal være folkets
kjærlighet.»
Men i Bergens dom
kirke holdt biskop Nor-
dahl Brun, faslelavns-
mandagden 21de februar,
en tale, og læste da op
hvad Kristian Fredrik
hadde sagt i Trondhjem.
Saa vendte han sig til
menigheten: «Jeg spør
eder, bergenhusinger,følte
I ilske nu, mens jeg
læsle, noget slikt som
det som maa ha rørt sig i hjerterne hos hine staldbrødre
ved Genesarets Sjø, da de vinket til dem fra det andet skib
at de skulde komme og hjælpe til med at dra?
Ikke saiult, I tænkte — eller skulde jeg læse feil naar jeg
Irodde at læse i eders hjerter ora denne prins denne tanke:
Ogsaa vi skal alle slaa eller falde med denne mand.»
43. Februarmøtet paa Eidsvold.
Natten mellem den 15de og lCde februar fik omtrent
tyve av de bedst kjendle mænd i Kristiania og omegn bud
fra prinsen om at møte paa Eidsvold den følgende dags
ettermiddag kl. 4. Dit var han altsaa nu kommet paa
nedreisen. Paa denne tid var det jernverk paa Eidsvold;
del tilhørte Kristian Fredriks kjæreste norske ven, Karsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
