Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baaten var røbet; der lod et signal,
og det nærmeste løp var lukt;
men solgangs-vinden blaf rede skral, —
mot vester gik Terjes flugt.
Da firte de jollen fra rælingens kaut,
han horte matrosenes sang,–-
med fotterne stemte mot skjegtens
spant
han rodde saa sjoen fosset og brandt
og blodet fra neglene sprang.
Gj æsli ngen kaldes de blinde skjær
litt østenfor Homborsuud;
der bryter det stygt i paalands-veir,
under to fot vand er det bund.
Der sproiter det hvitt, der glitrer
det gult,
selv stilleste havbliksdag; —
Solgangsvind: vind som begyuder nordlig og ostlig om morgenen og drnr
sig rundt med solen, saa den ut paa dagen blir vestlig. — Skral vind: vind som
blæser mot os, saa vi ikke kan bruke den uten at bante; svak vind lieter loi
vind. — Ro bet: opdaget. — Jolle: ellers om en liten skihsbaat. — Spant:
tverband i en baat. — Homborsuud, ost for Lillesand.— Gjæslingeue: grundo
bnaor like ved holmen Gaasen, 6 kilometer sydost for Lillesand; «ostenfor Hotubor
Bundi er ikke rigtig; de ligger sydvest for H — Smul (lang u): rolig, stille.
men gaar end dønningen aldrig saa
hult,
indenfor er det som tiest smult,
med brækkede bølgedrag.
Dit ind Terje Vikens skjegte for,
lik en pil, mellem brot og brand;
men bakefter ham, i kjølvandets
spor,
jog jollen med femten mand.
Da var det han skrek gjennem
brænd ingens sus
til Gud i sin hoieste nød:
«Iuderst der inde paa strandens
grus
sitter min viv ved det fattige
hus
og venter med barnet paa brød!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
