Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
kalder i sine »Meddelelser« Nielsen: en Tyran
og en Pedant.
Foruden af det oven for omtalte dramatiske
Selskab var min Fader Medlem af Fabricii
Klub, hvis temmelig store Bibliothek jeg stadig
benyttede; jeg hentede dér Løst og Fast og
læste blandt saa meget Andet flere hundrede,
i tykke Bind sammenbundne Skuespil, originale
og oversatte. Min Smag for det Komiske var
endnu kun maadelig, hvori sagtens N. T. Bruun
ved sine smagløse Komedie-Oversættelser havde
megen Skyld, men vel ogsaa min Guddom
Oehlenschläger, hvis komiske Ganger jo ikke
sjelden løb løbsk med ham. Det var først som
Voksen, jeg i denne Retning fik min Smag
renset og følte Kjærligheden til Holberg vaagne.
I Sommeren 1824, da vi laa paa Frederiksberg,
fortrængte Ingemann for en kort Tid
Oehlenschläger hos mig, og jeg tilbragte mange halve
Dage i Søndermarken med Læsning i den
Førstnævntes Digte, Dramaer og Eventyr —
Romanerne vare jo endnu ikke komne til
Verden; men den »fromme« Rudolf i »De
Underjordiske« og lignende Eksemplarer af
hans Helte fandt jeg dog allerede den Gang
frastødende.
Naar jeg som Dreng havde været i Selskab
tillige med min seks Aar ældre Broder, roste han
altid paa Hjemvejen mit Comportement; som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
