Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
hans Kræfter og Døden revet ham bort i hans
29de Aar, vil Ingen betvivle, som har læst hans
Parodi paa de den Gang grasserende
Duftvaudeviller: »En Sommerdag« (»Fædrelandet«
1853, Nr. 226). Denne Parodi blev til ved
følgende Lejlighed. Kjede af Studenterforeningens
Middagsbord havde Voltelen, Kr. Mantzius,
Vilhelm Rode og jeg mod Slutningen af
Kolera-tiden aftalt at mødes hver Dag til et bestemt
Klokkeslet paa en Restavration, hvor
Beværtningen var lidt bedre, og hvor vi saa en kort
Tid samledes. En Middag vedtog vi, at hver
af os til den næste Dag skulde forfatte og
medbringe et dramatisk Produkt. Voltelen skrev
da og medbragte »En Sommerdag«, som jeg
efter Læsningen laante og samme Eftermiddag
foredrog for Christian Winther, der morede sig
kosteligt og fandt, at Spøgen fortjente at
trykkes i »Fædrelandet«. Jeg skaffede Voltelens
Samtykke, den næste Formiddag bragte
Christian Winther »Vaudevillen« til Ploug, og
Aftenen efter stod den i Bladets Feuilleton. Senere
blev den efter Forfatterens Død udvidet af en
fremmed Haand til scenisk Brug ved et
Studenterkarneval, i hvilken Skikkelse den er trykt
under Navn af »Marens Kjæreste«. Men den
oprindelige, ganske korte Form er den bedste,
og da dog Faa eller Ingen af mine Læsere vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
