Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
dede om Miraklet med de fem smaa Fisk
og den Forklaring, jeg i Sommer i Berlin hørte
af en lille Pige paa Spørgsmaalet om hvorledes
disse fem smaa Brød og Fisk kunde strække
til: »Fordi de generede sig«, denne
rationalistiske Forklaring gjaldt ikke; thi man generte
sig ikke paa gamle Liebenbergs Hummer, man tog
for sig af Retterne som her. Jeg husker,
hvorledes jeg for en halv Snes Aar siden paa en
Fodtur med Liebenberg i Hellebæksegnen
pludselig bemærkede den nydelige Straahat, han
havde paa Hovedet — han er altid klædt som
en Petitmaitre — og sagde: »Det er en smuk
ny Hat, du har der.« Han svarte: »Ja den
har holdt godt, den er otte Aar gammel.«
Gamle Liebenberg! Idet vi hylde dig i Dag,
saa hylde vi i din Person den ideale
Nøjsomhed og Tarvelighed, Resignationen i Aandens
Tjeneste, thi det er den, som har været
Betingelsen for din aabne Optagen af saa Mange.
Paa den Fodtur talte vi bl. A. meget om
Literatur og meget om Oehlenschläger, og til
Forundring for mig, der næsten aldrig fandt
Overensstemmelse hos Mænd af den ældre
Slægt, vare vi bestandig enige i vore Indtryk.
Det var den førheibergske og den efterheibergske
Opfattelse, der mødtes og forstode hinanden,
det var Aarhundredets første og sidste Ord i
Sagen, der faldt sammen i Harmoni, det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
